Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ungt bandemedlem i livsfare efter nyt skyderi i Tingbjerg

Københavns Politi formoder, at nedskydning af mand i bil har forbindelse til verserende bandekonflikt i byen.

Politiet arbejder på stedet i Tingbjerg i København, hvor en en 20-årig mand blev skudt af en eller flere ukendte gerningsmænd natten til fredag d. 3. november 2017. Den 20-åriges tilstand er kritisk. (Foto: Mathias Øgendal/Scanpix 2017)
Politiet arbejder på stedet i Tingbjerg i København, hvor en en 20-årig mand blev skudt af en eller flere ukendte gerningsmænd natten til fredag d. 3. november 2017. Den 20-åriges tilstand er kritisk. (Foto: Mathias Øgendal/Scanpix 2017)

En 20-årig mand svæver mellem liv og død, efter at han natten til fredag blev ramt af skud i Tingbjerg i det nordvestlige København.

Det oplyser vicepolitiinspektør Dannie Rise ved Københavns Politi.

Skyderiet fandt sted omkring klokken 02.30 i krydset mellem Åkandevej og Ruten. Da betjente kort efter ankom til stedet, fandt de en bil liggende på taget.

»I bilen sidder en person, der er ramt af skud. Han er i svær kritisk tilstand. Ved siden af bilen står en passager. Han er uskadt,« siger Dannie Rise.

Han oplyser, at gerningsmanden eller gerningsmændene tilsyneladende affyrede skud mod den kørende bil, og at den 20-årige i den forbindelse mistede herredømmet over bilen.

»Den rammer en mur og vælter om på taget,« siger Dannie Rise.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor manden er ramt, eller hvor mange gange han er skudt. Men fredag formiddag er han altså stadig i livsfare.

Ifølge Københavns Politi er offeret kendt fra bandemiljøet. Derfor er formodningen, at skyderiet har forbindelse til den verserende bandekonflikt.

»Vi har ikke noget om motiv. Men det, der har været gennemgående i den her konflikt, er, at det ofte er gengældelse. At det er hævn for hævnens skyld,« siger Dannie Rise.

Fredag har politiet endnu ikke anholdt nogen i sagen. Men en hvid eller lys bil er set køre fra stedet. Muligvis er der tale om en hvid Audi S4, der en time efter angrebet blev fundet brændende på en parkeringsplads i Taastrup.

»Det er almindeligt kendt, at de efter skyderier kører ud og brænder deres biler af,« siger Dannie Rise.

Politiet er nu i gang med at undersøge tekniske spor og afhøre vidner. Også videoovervågning kan muligvis hjælpe efterforskerne i opklaringsarbejdet.

»Der er også nogle pårørende til offeret, som vi skal tage os af,« siger Dannie Rise.

Den 20-årige selv opholder sig på Rigshospitalets Traumecenter. Også her er politiet til stede - blandt andet for at sørge for mandens sikkerhed.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.