Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Unges uddannelsesvalg retter sig mod det private erhvervsliv

Årets optag på de videregående uddannelser viser en klar tendens: De unge vil arbejde i private virksomheder. Udviklingen vækker bred begejstring, men der er brug for en endnu større indsats, hvis Danmark ikke skal tørste efter arbejdskraft fremover, lyder det fra erhvervslivet.

21-årige Simon Thøgersen har søgt ind på ingeniør­studiet i Aarhus, som har fået 21 procent flere ansøgninger end sidste år. Han ved endnu ikke, om han er kommet ind og venter ligesom knap 94.000 andre unge i spænding på at få besked med posten i dag. Foto: Bo Amstrup
21-årige Simon Thøgersen har søgt ind på ingeniør­studiet i Aarhus, som har fået 21 procent flere ansøgninger end sidste år. Han ved endnu ikke, om han er kommet ind og venter ligesom knap 94.000 andre unge i spænding på at få besked med posten i dag. Foto: Bo Amstrup

Noget tyder på, at de danske unge har fulgt med i debatten. Længe har det lydt, at alt for mange uddannes til arbejdsløshed, og at alt for få vælger de uddannelser, der sikrer dem en lønseddel, når de står med eksamensbeviset i hånden. Sådan er det ikke længere.

Optagelsestallene fra de videregående uddannelser viser nemlig, at et stigende antal unge er blevet optaget på uddannelser, der retter sig mod den private sektor. Det er en tendens, der får både politikere, erhvervslivet og eksperter til at klappe i hænderne.

»Sidste år var vi i tvivl om, hvorvidt der bare var tale om et udsving, men nu ser vi en klar tendens til, at de unge vælger uddannelse efter, hvor der er mulighed for job,« siger Jannik Schack, politisk chef i uddannelsestænketanken DEA, som godt kan forstå, at de unge søger mod det private.

»Den offentlige sektor hyrer jo ikke i samme grad som før, og selv om den gjorde, vil den slet ikke kunne matche den eksplosion af unge, som kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er et tegn på, at de unge har hørt efter i debatten og valgt uddannelse efter den,« siger han.

Det er især uddannelser som bygningskonstruktør, diplomingeniør, markedsføringsøkonom og serviceøkonom, der har oplevet store stigninger i optaget. Alle er uddannelser, der især henvender sig til private virksomheder.

»Det er meget positivt, at de studerende vælger uddannelser, der retter sig mod det private erhvervsliv. Jeg tror, der er en stigende bevidsthed blandt danske unge om, at det at tage en uddannelse også skal ske i et tæt samspil med det efterfølgende arbejdsmarked. At man ikke kun er guld værd for et samfund, fordi man har taget en uddannelse, men at den uddannelse også skal kunne bruges på arbejdsmarkedet,« siger uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V).

»Det offentlige er for gammeldags«

Tendensen ses ikke kun på uddannelses­optaget, men også på de studerendes forventninger til et fremtidigt job. Tre ud af fire unge akademikere forestiller sig selv i et job i en privat virksomhed frem for i det offentlige, hvilket er fem procent mere end i 2011. Det viser en ny undersøgelse, som DJØF har foretaget blandt 1.228 medlemmer.

21-årige Simon Thøgersen er en af de 93.924 unge, der i dag får svar på, om de er optaget på drømmeuddannelsen. Og mens mange har bidt negle hele sommeren, er det svært at spore nervøsitet af nogen art i Simon Thøgersens tonefald. Hans gennemsnit i gymnasiet var nemlig 10,1, og førsteprioriteten som diplomingeniør i bygningsdesign i Aarhus optog alle ansøgere i 2014. Derfor frygter Simon Thøgersen ikke et »nej«, når han tømmer sin postkasse i dag.

»Man skal tænke på sin fremtid, for det er jo ikke fedt at uddanne sig til noget og så være arbejdsløs i ti år,« siger Simon Thøgersen og tilføjer:

»Jeg har altid set mig selv i den private sektor, og det er også dér, jeg regner med at skulle arbejde. Den offentlige sektor er blevet lidt for gammeldags og blødsøden. I den private sektor er det lige på og hårdt.«

Optaget på diplomingeniøruddannelserne er steget med 99 procent siden 2007. Til sammenligning er optaget på alle de videregående uddannelser steget med 49 procent i samme periode. Ingeniørhøjskolen i Aarhus, som Simon Thøgersen har søgt ind på, har fået 21 procent flere ansøgninger end i 2014. Dermed har det østjyske universitet registreret landets største fremgang i førsteprioritetsansøgninger til en ingeniøruddannelse.

Erhvervslivet: Vi er ikke i mål

Netop stigningen i optaget på ingeniøruddannelserne er efterspurgt i erhvervslivet. Derfor er underdirektør i DI med ansvar for uddannelse, Charlotte Rønhof, »meget glad« for udviklingen. Men det er en glæde med forbehold.

»Omkring jul fremlagde vi en prognose, hvor vi spåede en ingeniørmangel på 9.500. Så selv om det er virkelig glædeligt, at de unge har fået øjnene op for blandt andet ingeniøruddannelserne, står vi stadig over for store udfordringer,« siger hun.

Charlotte Rønhof bliver bakket op af uddannelsesministeren:

»Produktionsdanmark har brug for ingeniørvidenskab til at skabe udvikling og vækst, og derfor er fremgangen på ingeniørstudiet meget positiv. Men vi skal fortsat sikre, at vi får flere ind på ingeniøruddannelserne,« siger Esben Lunde Larsen .

Gode jobmuligheder

For 21-årige Simon Thøgersen har en uddannelse som ingeniør altid ligget i baghovedet. Men det, der i sidste ende fik ham til at sende en ansøgning til uddannelsen som ingeniør i bygningsdesign, var blandt andet jobmulighederne.

»Den store efterspørgsel på ingeniører har helt klart lagt et fundament for, at jeg har søgt ind på uddannelsen. Men det er ikke det, jeg har vægtet højst. Jeg kan godt lide matematik og fysik, og det at der også er job på den anden side, og at lønnen er ok, er bare en bonus,« siger Simon Thøgersen.

Nu ser han frem til, at han forhåbentlig kan begynde på det planlagte studium efter sommerferien.

»Jeg glæder mig til at komme i gang med noget, der er lidt mere fagspecifikt. Når man kommer fra gymnasiet, laver man rigtig mange forskellige ting, som man ikke ved, om kan bruges til noget. Nu skal jeg forhåbentlig i gang med noget, jeg kan få gavn af i fremtiden.«

 

Berlingske bringer allerede kl. 24.00 i aften en oversigt over, hvor mange der er optaget på de omkring 900 forskellige videregående uddannelser. På www.b.dk kan du således fra midnat tjekke gennemsnit og meget mere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.