Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Unges kritiske sans hjælper dem udenom krænkelser på nettet

18-årige verden over er opmærksomme på, at unge kan blive misbrugt seksuelt, når de er på nettet, viser stor undersøgelse fra 25 i- og ulande.

Flere end 10.000 unge fra 25 forskellige i- og ulande er blevet spurgt om de fare­momenter, der er forbundet med at være online. Otte ud af ti svarer, at unge risikerer at blive seksuelt misbrugt og udnyttet, når de er på nettet.
Flere end 10.000 unge fra 25 forskellige i- og ulande er blevet spurgt om de fare­momenter, der er forbundet med at være online. Otte ud af ti svarer, at unge risikerer at blive seksuelt misbrugt og udnyttet, når de er på nettet.

Unge er i fare for seksuelle overgreb og udnyttelse, når de færdes på nettet. Det er 18-årige fra hele verden enige om, viser en ny international undersøgelse fra UNICEF.

Flere end 10.000 unge fra 25 forskellige i- og ulande er blevet spurgt om de fare­momenter, der er forbundet med at være online. Otte ud af ti svarer, at unge risikerer at blive seksuelt misbrugt og udnyttet, når de er på nettet.

Det er sørgeligt, mener UNICEF Danmark, fordi de unges opfattelse af nettet som et sted, hvor seksuelle overgreb finder sted, har rod i virkelige hændelser. Men UNICEFs informationschef, Karin Aaen, tolker også resultatet positivt: »Det er opmuntrende, at en stor del af de unge anerkender, at de er i fare, for de er reelt udsatte. Og første skridt mod at forebygge overgreb er netop, at de unge selv er klar over risikoen ved at færdes på nettet, og at de lærer at beskytte sig selv,« siger hun.

Danske 18-årige er ikke en del af undersøgelsen, men ifølge Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet, er også de danske unge bekendt med internettets skyggesider.

»I Danmark og Norden er vi kendt for at have et afslappet forhold til at tale om seksualitet og seksuel nysgerrighed samt de krænkelser, det i værste fald kan medføre, så danske unge er meget opmærksomme på det tema,« siger han.

Opmærksomheden på seksuelle krænkelser på nettet er ifølge Kuno Sørensen blevet skærpet markant blandt Danmarks unge i år, hvor sexmobning, hævnporno og sladder i gymnasiernes skoleblade har trukket overskrifter og fået undervisningsministeren til at bebude et fælles etisk kodeks for digital adfærd i landets gymnasier.

Lokkes med modeljob

Flere af årets sager omhandlede unge, der krænkede andre unge ved at dele nøgenbilleder og intime videoer. Ifølge både Red Barnet og Rigspolitiet sker det typiske digitale overgreb i relationen mellem en voksen og et barn.

Hver måned behandler Red Barnet ca. 300 anmeldelser af billeder og videoer med børn, som bliver videresendt til Rigspolitiet eller hotlines i andre lande. Politikommissær Flemming Kjærside fra Rigspolitiets Center for Cyberkriminalitet, NC3, anslår, at centeret årligt behandler 40-50 sager om såkaldt grooming på nettet, hvor en person forsøger at manipulere en anden person til at overskride sine grænser, men understreger, at området er præget af mørketal.

Gerningsmændene er typisk mænd og meget udspekulerede, når de opsøger børnene, forklarer Flemming Kjærside.

»De udgiver sig typisk for at være jævnaldrende, eller også præsenterer de sig som modelspejdere og spørger børnene, om det kunne være noget for dem,« siger han og tilføjer: »De fleste børn gennemskuer groomerne og siger fra, men andre bliver smigrede og går i fælden. Sommetider ender det med afpresning, hvor børnene bliver tvunget til at sende flere billeder og videoer og bliver truet med, at det første materiale ellers vil blive delt offentligt.«

Dialog – ikke straf

Overgrebene finder ifølge Rigspolitiet og Red Barnet typisk sted på sociale medier som Facebook og Instagram og via online-spil, hvor spillerne kan kommunikere med hinanden. Medierådet for Børn og Unge opfordrer derfor forældre til at tale med deres børn om internettet på godt og ondt, men understreger, at sanktioner sjældent er løsningen, når et barn har fået rodet sig ud i problemer.

»Hvis forældre svarer med at indskrænke de unges muligheder på nettet, når de kommer til dem med problemer, så vil børnene være mindre tilbøjelige til at søge hjælp hos en ansvarlig voksen en anden gang,« siger Medie­rådets formand, Anne Mette Thorhauge.

Kuno Sørensen mener, at de unge i dag har en »veludviklet kritisk sans for at færdes online«, og i UNICEF-undersøgelsen giver ni ud af ti da også udtryk for, at de selv er i stand til at »undgå online-farer«. Kuno Sørensen er dog stadig enig med Anne Mette Thorhauge i, at forældrenes dialog med børnene er afgørende: »De skal tage en snak med børnene, når de begynder at bruge nettet, hvor de taler om, hvem de bliver venner med, hvem de skriver sammen med, og hvilke billeder de deler med folk,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.