Unge vælger uddannelse efter interesser og jobmuligheder

Faglige interesser og fremtidige jobmuligheder ligger i top, når unge skal vælge uddannelse, viser ny undersøgelse.

Alt tyder på, at de unge mennesker har forstået budskabet om at vælge uddannelse efter, hvor der er job at få.

En ny undersøgelse blandt folkeskoleelever, unge, der er i færd med en ungdomsuddannelse og unge, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse, viser, at det, de unge vægter højest, når de skal vælge uddannelse, er faglige interesser og fremtidige job- og uddannelsesmuligheder.

Og det er et billede, man genkender hos Studievalg Sjælland, fortæller centerleder Per Mejer Larsen.

»Der har altid været den der interesse »hvad kan jeg blive, hvis jeg går denne her vej«, men de unge er blevet langt mere lydhøre over for de forskellige muligheder i forhold til også at kunne få et job efterfølgende. Så hvis der er nogle politiske meldinger og en debat omkring uddannelse, så lytter de faktisk. Man kan i hvert fald konstatere, at de godt ved, hvad der foregår,« siger Per Mejer Larsen.

Undersøgelsen er foretaget af CompanYoung, der har specialiseret sig i tiltrækning og rekruttering af unge til landets uddannelsesinstitutioner og virksomheder, blandt 455 unge. Her svarer godt 71 procent, at faglige interesser er den vigtigste faktor i valget af uddannelse, mens godt 64 procent svarer, at det er job- og uddannelsesmuligheder.

»Jobmuligheder har været et stigende fokus de seneste ti år, og så har krisen nok lige givet det et ekstra skub. Og nu med al snakken om, at uddannelser skal dimensioneres, og der skal være job at få bagefter, så betyder det særligt meget. Man kan sige meget om unge mennesker, men de lytter altså til, hvad der foregår omkring dem,« siger Per Mejer Larsen.

Tirsdag nåede regeringen og universiteterne til enighed om et fælles grundlag for, hvordan optaget på nogle universitetsuddannelser skal tilpasses, så færre unge uddannes til arbejdsløshed.

Den nye plan for studieoptagsmodellen - eller dimensioneringsmodellen, som den også bliver kaldt - fastholder, at der på bacheloruddannelserne fra 2015 til 2018 skal skæres omkring 3.500 studiepladser, mens der på kandidatuddannelserne skal skæres cirka 2.400 pladser fra 2018 til 2020.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.