Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Unge vælger at læse videre tæt på hjemmet

Tryghed og omgangskreds fylder meget i unges studievalg. Når ansøgere til en videregående uddannelse senest 5. juli søger om optagelse på uddannelsesinstitutionerne, vil størstedelen have valgt en uddannelse i nærheden af deres lokalområde.

Når unge skal i gang med en videregående uddannelse, er de tilbøjelige til at søge ind på uddannelsesinstitutioner, der ligger i nærheden af, hvor de bor, viser en undersøgelse.
Når unge skal i gang med en videregående uddannelse, er de tilbøjelige til at søge ind på uddannelsesinstitutioner, der ligger i nærheden af, hvor de bor, viser en undersøgelse.

Det er en skrøne, at Danmarks unge valfarter til København for at studere efter gymnasiet. I stedet vælger størstedelen at læse videre i deres lokalområde.

Det viser nyligt offentliggjorte tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har opgjort unges søgemønstre i forhold til uddannelsesvalg og bopæl.

Således søgte mellem 60 og 80 procent af unge universitetsansøgere fra østjyske kommuner som eksempelvis Aarhus, Silkeborg og Skanderborg ind på Aarhus Universitet, mens typisk mindre end 10 procent af universitetsansøgerne fra sjællandske kommuner valgte at søge mod Jylland og Aarhus Universitet.

Her søgte langt de fleste i stedet Københavns Universitet, som er mest søgt blandt sjællændere, der ønsker at tage en universitetsuddannelse. Billedet er det samme for Syddansk Universitet i Odense, der modtager flest ansøgere fra fynske og syddanske kommuner, ligesom størstedelen af de unge fra Nordjylland, der søger en universitetsuddannelse, vælger Aalborg Universitet.

Søgemønstret gælder ikke kun ansøgere til universiteterne, for også flertallet af ansøgere til professionshøjskoler og erhvervsakademier søger om optagelse på den institution i lokalområdet, der ligger nærmest.

Det trygge og kendte

En af de unge, der er blevet i lokalområdet i forbindelse med studiestart er 22-årige Emil Bødker. Han er opvokset i Risskov nord for Aarhus, og det er også Aarhus Universitet, han har valgt at læse medievidenskab på.

»Helt basalt var det nemme valg at blive i Aarhus. Det ville jo være noget af en omvæltning at flytte til København eller Odense, når hele ens omgangskreds bor i Aarhus. Det syntes min daværende kæreste også, og vi havde ikke lyst til et langdistanceforhold, så vi blev enige om at blive i Aarhus. Og så betød det meget at være tæt på familien, synes jeg,« siger Emil Bødker, hvis studiesøgning begrænsede sig alene til Aarhus.

Han er ikke overrasket over ministeriets tal, for Emil Bødker oplevede selv, at gymnasiekammeraterne blev i Aarhus i forbindelse med, at de begyndte på en videregående uddannelse.

»Der er selvfølgelig enkelte fra min omgangskreds, der er taget til København eller Odense, men det har været på grund af et studie, de kun kunne få specifikt i de byer. Min ven, der studerer medicin på Syddansk Universitet, tog eksempelvis til Odense, fordi han kunne komme ind med deres optagelsesprøve, og min anden ven tog til København, fordi det er dér, Kunstakademiet ligger, men langt de fleste blev i Aarhus,« siger Emil Bødker.

De unges søgemønster overrasker ikke Carsten Yndigegn, der er lektor ved Syddansk Universet og forsker i unges mobilitet i forbindelse med studievalg.

»Det kendte og det ukendte er en væsentlig forklaring på, at unge kigger mod den nærmeste uddannelsesinstitution i stedet for at kigge andre steder hen. Hvis det bliver fremmed, er man mere tilbageholden, og derfor overvinder mange unge først den geografiske barriere, når studiet, man gerne vil optages på, ikke kan nås fra, hvor man er,« siger Carsten Yndigegn.

Han fremhæver ligesom Emil Bødker, at netværk er en væsentlig faktor i unges valg og fravalg af studiested.

»De unges største betænkelighed i forhold til mobilitet i forbindelse med studievalg er netværk. Kommer jeg et sted hen, hvor jeg ikke kender nogen, mister jeg mit netværk, og kan jeg få et nyt? Der er stadig mange unge, som prioriterer omgivelser, de kender, over omgivelser de ikke kender,« siger Carsten Yndigegn.

Venner, erfaringer og netværk spiller ind

Forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning Niels Ulrik Sørensen er enig i, at det velkendte er af stor betydning, når unge skal vælge studie i en periode af livet, der i forvejen er præget af omvæltninger – eksempelvis det at flytte hjemmefra for første gang.

»Pludselig befinder man sig i en situation, hvor man selv skal håndtere at finde alle de ting, man havde i udgangspunktet – socialt netværk, tryghed, mønstre, kammerater, fritidsinteresser. Så det giver god mening, at et studievalg ikke kun handler om at vælge den ultimative by, hvor man kan realisere sit ungdomsliv, men også om, hvor ens andre venner flytter hen, hvor man har sine erfaringer, og hvor man har sit netværk,« siger Niels Ulrik Sørensen.

Berlingskes store uddannelsestillæg kommer torsdag sammen med avisen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.