Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Unge muslimer flygter fra social kontrol

Markant flere unge med anden etnisk baggrund henvender sig til hotlines og krisecentre i Danmark, fordi de er udsat for social kontrol fra forældrene. Det er udtryk for, at den unge generation vil sige fra. Behov for mere hjælp, siger leder af RED – et safehouse for æresrelaterede konflikter.

»De unge er ved at opdage, at de ikke er nødt til at finde sig i, at forældre kontrollerer dem ved at fjerne døren til værelset eller kræve et arrangeret ægteskab. Der er tilbud, som kan hjælpe de unge væk, men vi har ikke pladser nok til dem alle,« fortæller direktør i RED, Anita Johnson. ARKIVFOTO
»De unge er ved at opdage, at de ikke er nødt til at finde sig i, at forældre kontrollerer dem ved at fjerne døren til værelset eller kræve et arrangeret ægteskab. Der er tilbud, som kan hjælpe de unge væk, men vi har ikke pladser nok til dem alle,« fortæller direktør i RED, Anita Johnson. ARKIVFOTO

Unge nydanskere forsøger i stigende grad at bryde ud af deres forældres lænker af social kontrol. Alene sidste år henvendte flere hundrede etniske unge sig til krisecentre og hotlines for at få råd og vejledning, og i år vil der efter alt at dømme komme langt flere henvendelser end sidste år.

Det oplyser organisationer som Etnisk Ung og RED – safehouse for unge i æresrelaterede konflikter. Det desperate råb om hjælp fra så mange unge betyder, at RED alene i maj har afvist 13 unge pga. pladsmangel.

Afvisningen kan betyde, at de unge er tvunget til at blive hos familierne, hvor de risikerer at blive udsat for vold og tvinges ind i arrangerede ægteskaber.

Men RED-centeret kan ikke følge med det stigende antal henvendelser, fortæller direktør i RED, Anita Johnson, der forklarer den markante stigning sådan:

»De unge er ved at opdage, at de ikke er nødt til at finde sig i, at forældre kontrollerer dem ved at fjerne døren til værelset eller kræve et arrangeret ægteskab. Der er tilbud, som kan hjælpe de unge væk, men vi har ikke pladser nok til dem alle.«

For selv om RED åbner 12 nye pladser til oktober, er det ikke tilstrækkeligt. Det skyldes især mangel på udslusningsboliger. Her kan de unge forberede sig på et selvstændigt liv, mens de fortsat er i kontakt med organisationen, fortæller Anita Johnson.

»Udslusningsboligerne er altafgørende for, at unge ikke vender tilbage til familiens kontrol, men lærer at begå sig i samfundet.«

Hun ønsker, at kommunerne skal stille flere boliger til rådighed og være bedre til at arbejde sammen om placeringen af de unge.

»Det nytter ikke, at du flytter længere ned ad gaden fra den familie, som vil dig ondt. Så skal du til en anden kommune. Der mangler et samspil,« siger hun og tilføjer, at der opstår en flaskehals på centeret, så nye unge ikke kan flytte ind, men i stedet må blive hos familierne.

Berlingske har forsøgt at kontakte Kommunernes Landsforening. De har ingen kommentarer til kritikken.

Folkeskolen må tage fat

Anita Johnson appellerer samtidig til folkeskolen om at blive bedre til at tage fat på problemerne og give børnene redskaber, så de tør at tale med forældrene om deres ønsker.

»Mange unge fortæller om lærere, der har berøringsangst over for de nydanske børns problemer. Vi skal have debatter i gang med alle fagligheder, der arbejder med børn og unge, så vi kan komme ud over det,« siger hun og henviser til historien om Asma, der her på siden fortæller Berlingske om den sociale kontrol, hun var udsat for.

»Hun blev svigtet af sine lærere. Hun ville gerne deltage i idræt og svømning, men skolen accepterede bare, at hun ikke måtte for sine forældre,« fortæller Anita Johnson.

Danmarks Lærerforening er enig i, at lærerne skal være opmærksomme på, hvordan eleverne har det. Men derfra bliver bolden sendt videre til Skolelederforeningen.

»Der skal være retningslinjer fra ledelsen, så lærerne ved, hvordan de skal gribe situationen an,« siger Bjørn Hansen, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Til det svarer formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal:

»Det er sørgeligt, hvis vi skyder skylden på hinanden. Vi må alle sammen blive mere opmærksomme på at tage hånd om de børn, der har det svært. Det være sig pædagoger, lærere, ledere og også de andre børn og forældre,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.