Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Unge fra sexvideo kræver 175.000 kroner i godtgørelse

De to medvirkende i en sexvideo, der er delt tusindvis af gange, kræver 175.000 kroner i godtgørelse for tort.

Arkivfoto. De to personer, der medvirker sexvideoen, kræver 175.000 i godtgørelse.
Arkivfoto. De to personer, der medvirker sexvideoen, kræver 175.000 i godtgørelse.

De medvirkende i en meget omtalt sexvideo, der er blev delt tusindvis af gange, kræver en godtgørelse på tilsammen 175.000 kroner.

Det oplyser de to krænkede unges bistandsadvokater, da en af de første sager om deling af videoen mandag prøves ved Retten i Randers.

»Man kan ikke fjerne den her video. Hvis man fjerner det et sted, dukker den bare op et andet sted,« siger Ole Søgaard-Nielsen, der repræsenterer pigen, der var 15 år, da optagelserne fandt sted.

Han kræver 100.000 kroner i tortgodtgørelse til kvinden.

Det er et højt beløb i forhold til normal praksis, men det er også en usædvanlig sag, siger han.

Han fortæller, at kvinden fortsat lider under følgerne af de mange delinger af videoen.

»Hun er blevet foreslået at flytte om på den anden side af kloden, men her florerer optagelserne også.«

»Så selv med en ny identitet på den anden side af kloden, skal hun leve med, at optagelserne dukker op,« siger Ole Søgaard-Nielsen.

Simon Eilrich er bistandsadvokat for den dreng, der medvirker i sexvideoen. Han kræver 75.000 kroner i tortgodtgørelse på vegne af sin klient.

Retten i Randers har vurderet kravet om godtgørelse i forbindelse med sagen mod en 20-årig mand fra Syddjurs Kommune, der er idømt 30 dages betinget fængsel for at have delt sexvideoen til 12 personer.

Og her blev resultatet altså en godtgørelse på 10.000 kroner til pigen, mens drengen ikke får en godtgørelse.

Desuden skal kravet vurderes i forbindelse med en prøvesag i Lyngby, hvor en 19-årige er tiltalt for deling til 34 personer. Han nægter sig skyldig.

Bistandsadvokat Miriam Michaelsen taler her for, at der ikke skal gøres forskel på størrelsen af godtgørelsen alt efter, hvor mange delinger der er tale om.

Hun forklarer, at konsekvenserne for den 15-årige pige har været store.

»Det har alvorlige psykiske konsekvenser for hende. Det er vi nødt til at forstå,« siger Miriam Michaelsen.

Sagerne er de første af flere prøvesager, hvor anklagemyndigheden har rejst tiltale mod personer, der har delt den pågældende sexvideo.

Flere end 1000 personer er sigtet for at videredistribuere seksuelt krænkende materiale.

Den 20-årige fra Syddjurs nægter sig skyldig, og hans forsvarsadvokat, Dorthe Østerby, bestrider kravet om en godtgørelse i den nævnte størrelsesorden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.