Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Unge drenge bruger nøgenbilleder som byttekort

Der skal ikke mere end et par klik på internettet til at opdage, at unge, danske drenge efterlyser nøgenbilleder af navngivne danske piger, og måden de får dem på: Ved at bytte eller betale sig til dem.

Pokémonkortene er lagt på hylden. Nu hitter det blandt unge drenge at bytte nøgenbilleder af piger, de kender.
Pokémonkortene er lagt på hylden. Nu hitter det blandt unge drenge at bytte nøgenbilleder af piger, de kender.

Det er ikke længere Pokémon-kort, glansbilleder og klistermærker, de unge mennesker bytter.

Flere steder på nettet efterspørger unge, danske drenge nøgenbilleder af piger, som de enten kender ved navn, har et billede af eller som kommer fra samme by som dem. Som betaling for billederne tilbyder de billeder af andre nøgne piger, billeder fra den såkaldte »Viborg-mappe«, »Vola-mappe« eller en mappe, der går under navnet »piger.rar«.

»Viborg-mappen« er en digital mappe, der er proppet med billeder af hel- og halvnøgne piger fra Viborg og omegn, som deles heftigt blandt  drengene fra lokalområdet. De andre er Berlingske ikke bekendt med indholdet af.

Ekspert i netetik og netkultur Jonas Ravn forklarer, at han er bekendt med en del skoler, der har bøvlet med, at unge drenge delte nøgenbilleder af pigerne.

»Der har været skoler i bl.a. Nordjylland, hvor unge drenge brugte nøgenbilleder som et spil kort, hvor det gjaldt om at få dem alle sammen, så de havde hele pakken,« siger Jonas Ravn, der til dagligt er projektleder hos Center for Digital Pædagogik.

Ekstra pirrende, hvis det er én, man kender

På hjemmesiderne, som Berlingske har fundet frem til, deler drengene deres erfaringer om, hvilke piger der er lette at lokke nøgenbilleder ud af.

Og selvom der ikke er nogle, der ligger inde med billederne af hende, man har udset sig, er det tilsyneladende ikke noget problem. Det kan skaffes, hvis blot pigernes brugernavn på det sociale medie Snapchat oplyses.

For nyligt kunne Berlingske fortælle, at det vrimler med Facebook-sider, hvor man offentligt kan se gymnasiepigers nøgne numser, hvem der kysser med hvem og sågar også et billede, hvor en navngiven dreng rører ved en piges kønsdele.

Men disse Facebook-siders indhold er meget uskyldigt i forhold til dét, der deles på de nyfundne hjemmesider. Jonas Ravn forklarer, at de unges seksualitet er blevet meget visuel, og derfor er det blevet normaliseret at dele intime billeder og videoer af hinanden.

»Hele hævnporno-fænomenet har givet nogle unge en fornemmelse af, at de kan søge på nettet, og så vil der automatisk dukke nøgenbilleder op af alle, de kender. Sådan er det selvfølgelig ikke helt,« siger han.

Vigtigt at kende pigen

Når de unge drenge efterlyser nøgenbilleder, går forespørgslerne oftest på pigernes identitet og bopæl. Det er således langt vigtigere, at de kender pigerne personligt, eller ved, at der er sansynlighed for at støde ind i dem - end at kvaliteten af billederne er høj.

»Det er altid ekstra pirrede, hvis man kan finde nogle, man kender, uden tøj på. Indsatsen er langt højere, end hvis det bare er fremmede kvinder uden tøj på. Det kan man få hvor som helst på nettet,« forklarer Jonas Ravn.

For nogle er det så vigtigt, at det er lige præcis den eller de piger, de har bestemt sig for, at de udlover pengedusører.

Selvom det tydeligt fremgår, at flere af de unge piger er under 18 år, har det øjensynligt ikke den store betydning. De unge drenge synes ikke, at der er noget forgjort i at spørge efter det – det er bare en del af legen med nøgenbilleder, forklarer Jonas Ravn,

»De her unge har ingen forståelse for det juridiske aspekt. Langt de fleste har ingen anelse om, at de er med til at distribuere børneporno, og at det er strafbart, dét de laver. Der ser det som en uskyldig agt, fordi de har følelsen af, at alle deler nøgenbilleder.«

»Pædofile svin«

Blandt de mange liderlige unge, er der dog nogle få, der prøver at råbe op og forklare, at det ikke er lovligt at besidde eller dele nøgenbilleder af unge under 18 år.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.