Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ungdomskriminaliteten falder for niende år i træk

Antallet af børn og unge, der vælger den kriminelle løbebane, er på et historisk lavt niveau, viser ny rapport

København: Danske børn og unge opfører sig historisk pænt, og antallet af kriminelle under 18 år fortsætter med at falde for niende år i træk.

Det viser en årlig rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor.

I 2015 blev 0,9 pct. af alle 10-17-årige mistænkt eller sigtet for en straffelovsovertrædelse, og det er mere end en halvering i forhold til 2006.

Hvor Rigspolitiet i 2006 registrerede 25.125 mistanker og sigtelser mod børn og unge, var antallet i 2015 reduceret til 11.556.

Ifølge forskningskontoret skal forklaringen findes i de unges ændrede livsstil, hvor færre børn og unge drikker alkohol, tager stoffer og hænger i gaderne.

Den samfundstendens er ikke kun forbeholdt Danmark. I Sverige og Norge er ungdomskriminaliteten også på kraftig retræte grundet faldende forbrug af stoffer og alkohol.

Justitsminister Søren Pind (V) er tilfreds med udviklingen, men han mener, at der kan sættes endnu mere ind for at komme ungdomskriminaliteten til livs.

- Der findes desværre stadig en hård kerne af kriminelle unge, der begår meget og alvorlig kriminalitet. Derfor har regeringen søsat et projekt, hvor vi i samråd med relevante aktører vil styrke effekten af den samlede indsats mod ungdomskriminalitet, siger ministeren i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.