Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ung spøgelsesbilist rammer modkørende og koster ægtepar livet

Politiet modtog få minutter før dødsulykke opkald fra bilist, der havde set bil køre i den forkerte vejbane.

Det var en 29-årig mand fra Hillerød, der sent lørdag aften var årsag til en dødsulykke på Hillerødmotorvejen.

Det oplyser Nordsjællands Politi tidligt søndag morgen.

Han kørte i den forkerte retning på motorvejen, da hans bil stødte frontalt sammen med en anden personbil.

»Den 29-årige blev dræbt, og det samme gjorde to personer i den bil, som blev påkørt. Der er tale om et ægtepar fra København. En mand på 77 år og en kvinde på 75 år,« siger vagtchef Ole Hestbæk fra Nordsjællands Politi søndag morgen.

Ulykken, der ikke involverede andre personer eller køretøjer, skete mellem frakørsel ti Farum og frakørsel otte Værløse i sydgående retning.

Kort før sammenstødet mellem de to biler, der skete omkring klokken 23, modtog Københavns Vestegns Politi et opkald fra en bilist, der havde observeret en spøgelsesbilist på motorvejen, men det lykkedes altså ikke at få stoppet føreren af bilen, inden det gik galt.

Strækningen omkring ulykkesstedet var afspærret i flere timer.

»Der blev åbnet for trafik igen klokken 03.10,« oplyser vagtchefen.

Tidligere lørdag blev en 82-årig mandlig bilist dræbt i en ulykke på Holbækmotorvejen. Han kørte ved 19.30-tiden i den forkerte retning i det østgående spor på motorvejen og ramte en modkørende bil frontalt.

Der var to personer i den anden bil. En 41-årig mand og hans halvandet år gamle søn.

»Faren har vist nok brækket en arm, mens sønnen ikke er kommet noget til,« oplyste vagtchef Lars Mogensen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Trafikken blev midlertidigt spærret efter sammenstødet mellem de to biler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.