Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ung mand dør efter voldsomt narkoopgør i Skagen

En 20-årig mand blev mandag aften alvorligt såret i et opgør om narko. Nu er han død af sine kvæstelser.

En 20-årig mand fra Skagen er død af de kvæstelser, han mandag aften pådrog sig under et formodet narkoopgør i sin lejlighed.

Det oplyser Nordjyllands Politi torsdag formiddag.

- Vi modtog meddelelsen fra sygehuset om, at den 20-årige mand var afgået ved døden klokken 21.27, siger efterforskningsleder Frank Olsen.

Den hårdt sårede mand blev mandag aften fundet i sin lejlighed på Skagavej i Skagen. Offeret blødte voldsomt, og ifølge Ekstra Bladet havde han pådraget sig tre kraniebrud og brud på ansigtsknoglerne.

Desuden skal han være blevet ramt af knivstik i ryggen.

Allerede mandag og tirsdag anholdt politiet seks mænd. Tirsdag blev fire af dem fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Hjørring. Sigtelsen lød på drabsforsøg. Det er nu lavet om.

- Vi har i dag ændret sigtelsen, så mændene nu er sigtet for drab og ikke som før for drabsforsøg, siger Frank Olsen.

I tirsdagens grundlovsforhør blev tre af de sigtede varetægtsfængslet i fire uger, mens den fjerde fik sin fængsling opretholdt i tre døgn.

De fire mænd, der alle kommer fra Skagen, nægter sig skyldige.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.