Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ung kvinde er dræbt af højresvingende lastvogn i Odense

Politiet har anholdt chauffør og efterlyser vidner efter en dødsulykke torsdag formiddag i Odense.

Fyns Politi efterlyser vidner i forbindelse med en dødsulykke torsdag formiddag i den sydøstlige del af byen, hvor en 18-årig cyklist mistede livet. Free/Colourbox/arkiv
Fyns Politi efterlyser vidner i forbindelse med en dødsulykke torsdag formiddag i den sydøstlige del af byen, hvor en 18-årig cyklist mistede livet. Free/Colourbox/arkiv

Odense. En ung kvinde på cykel har mistet livet i en trafikulykke torsdag formiddag i Odense. Hun blev ramt af en højresvingende lastbil, oplyser politiet.

I et vejkryds i den sydøstlige del af byen kom såvel lastbilen som cyklisten kørende i samme retning ad Svendborgvej.

Da lastvognen drejede til højre, kørte cyklisten lige ud. Derefter skete ulykken. Kvinden blev 18 år.

Fyns Politi efterlyser vidner, der kan fortælle om lysreguleringen i krydset på tidspunktet for ulykken, som var klokken 9.40.

Egentlig burde ulykken ikke kunne ske, fordi begge parter ikke har grønt lys på samme tid, fremgår det af en pressemeddelelse. Når cyklister har rødt, har biler grønt - og omvendt.

Intet tyder på, at chaufføren var påvirket. Han, der er ukrainsk statsborger, er blevet anholdt og bragt til politigården i Odense.

Netop højresvingsulykker har i årevis været i fokus blandt organisationer og myndigheder.

Et af de nyere initiativer går ud på at designe krydse på en ny måde, så ulykker forebygges. Således udpegede Vejdirektoratet 57 cykelbokse i 2016, og hensigten var at skille de tunge køretøjer og cyklister bedre ad.

Fra år til år svinger antallet af højresvingsulykker med dødelig udgang. I 2014 og i 2015 blev der registreret én ulykke, mens syv i 2013 mistede livet i den type trafikulykker.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.