Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ung afghaner har været tavs siden drab på åben gade i Kolding

22 vidner skal være med til at kaste lys over drabssag fra Kolding. En ung mand fra Afghanistan kræves udvist.

Dom i sag om falsk voldtægt anmeldelse. der faldt torsdag dom i sagen fra Fredericia om falsk anmeldelse af voldtægt - 3 unge har siddet varetægtsfængslet i sagen.
Dom i sag om falsk voldtægt anmeldelse. der faldt torsdag dom i sagen fra Fredericia om falsk anmeldelse af voldtægt - 3 unge har siddet varetægtsfængslet i sagen.

I næsten et år har en 22-årig mand fra Afghanistan siddet fængslet for drabet på en jævnaldrende mand på åben gade i Kolding.

Alligevel ved politiet og anklagemyndigheden nærmest intet om den påståede gerningsmand eller hans motiv til at dræbe. Relationen mellem de to mænd, der begge kom til Danmark i 2009, er ligeledes ukendt.

Det fortæller anklager Anna Holm, inden retssagen mod den unge afghaner indledes ved Retten i Kolding mandag morgen.

- Vi ved faktisk ikke særlig meget, for ham der er tiltalt i sagen har aldrig udtalt sig. Vi ved ikke engang, om de to kendte hinanden, siger anklageren.

Forbrydelsen fandt sted få minutter efter midnat 1. februar 2016.

I Hospitalsgade i det centrale Kolding så flere vidner to mænd støde sammen. Flere gange stak en af mændene den anden med en kniv.

- Han bliver ramt fire gange i venstre side af overkroppen, siger Anna Holm om det 23-årige offer, der nogle år forinden var kommet til Danmark fra Irak.

Efter overfaldet flygtede gerningsmanden fra stedet. Cirka ti minutter senere blev den nu tiltalte fundet i nærheden. Fortumlet lå han på kørebanen i Bredgade og fortalte, at han var blevet overfaldet.

I første omgang blev han kørt til behandling på sygehuset. Men i løbet af natten formåede politiet at kæde de to episoder sammen.

Tidligt om morgenen blev den 22-årige anholdt og sigtet for drab.

- Det er blandt andet på baggrund af det signalement, vidner har givet, at han bliver anholdt, siger Anna Holm.

Både offeret og den formodede gerningsmand kom som flygtninge til Danmark i 2009. Siden slog de sig begge ned i Kolding-området.

Den tiltaltes forsvarer har oplyst, at hans klient har givet udtryk for, at han gerne vil svare på spørgsmål i retten.

Ud over den tiltalte ventes i alt 22 vidner at tage plads i vidneskranken i løbet af sagen, der efter planen vil strække sig over fem retsdage.

Som udgangspunkt straffes drab med 12 års fængsel. I denne sag vil anklageren desuden kræve den tiltalte udvist.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.