Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Undskyld mig, generer hun nogen? Ja, hun gør, det er en bevidst provokation at bede på skolen

En muslimsk elev har fået besked om ikke at bede i skoletiden. Ellers er det ud. Historien har fået de sociale medier til at syde.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Er det i orden at bede i skoletiden, eller er det noget, du må klare, når klokken ringer ud?

Det spørgsmål er blevet diskuteret flittigt på de sociale medier, efter at en muslimsk elev på uddannelsesinstitutionen SOPU har fået besked om ikke at bede i skoletiden.

SOPU udbyder bl.a. social- og sundhedsuddannelser, AMU-kurser og 10. klasse-forløb i hovedstadsområdet og København.

Den unge kvinde protesterer på Facebook over, at SOPUs ledelse har indskærpet over for hende, at hun ikke må bede og dermed praktisere sin tro, så længe hun opholder sig på uddannelsesinstitutionens arealer.

Uanset om det er i undervisningstiden eller i pauserne.

I den ene lejr finder man de brugere, der kalder skolens beslutningen for en overreaktion og diskriminerende.

De retter skytset mod SOPU-direktør Inger Margrethe Nielsen, der i et interview med Berlingske kalder skolen for »et neutralt rum, såvel religiøst som politisk« og fortsætter:

»Nogle har set den unge kvinde ligge og bede på et fællesareal. Derefter har hendes uddannelseschef taget en snak med hende. Og det er sådan set det. Vi har en række regler her på skolen. En af dem er, at man holder private holdninger som tro og politik for sig selv. På samme måde har vi regler, der forbyder rygning, og regler for en ordentlig omgangstone.«

I den anden lejr, som er noget større, forsvarer brugerne Inger Margrethe Nielsen og skriver, at den unge kvinde mangler respekt og bevidst provokerede.

Det er ikke meget mere end en måned siden, at det kom frem, at seks muslimske kvinder på VUC Lyngby var blevet nægtet undervisning på selve undervisningsstedet, så længe de bar en såkaldt niqab. En muslimsk klædedragt, hvor kun kvindens øjne er synlige.

VUC Lyngby tilbød dog de studerende, at de kunne blive undervist online.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.