Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Undgå fælder: Sælg boligen selv uden dyre overraskelser

Nogle ting kan du snildt klare selv, men der kan også være penge at spare i det lange løb, hvis du får en professionel indover.

Det kan få vidtrækkende konsekvenser for begge parter, hvis man bare finder en standard købsaftale, men ikke helt har forstået rækkevidden af vilkårene, når man sælger sit hus, advarer seniorjurist hos forbrugerrådet, og kommer med en række tips til, hvordan man så hurtigt og smertefrit som muligt får solgt sit hus.
Det kan få vidtrækkende konsekvenser for begge parter, hvis man bare finder en standard købsaftale, men ikke helt har forstået rækkevidden af vilkårene, når man sælger sit hus, advarer seniorjurist hos forbrugerrådet, og kommer med en række tips til, hvordan man så hurtigt og smertefrit som muligt får solgt sit hus.

Drømmehuset er dukket op. Det rigtige antal kvadratmeter, tæt på børnenes skole og med den rette afstand til jobbet.

Så skal I bare lige af med den nuværende bolig. Men det kan man i disse digitale tider godt klare selv.

Ikke? Jo måske. Men der er alligevel steder, hvor I måske bør få en professionel indover, råder Tina Dhanda Kalsi, seniorjurist hos Forbrugerrådet. Det kan nemlig spare jer for mange penge i det lange løb.

1) Prisfastsættelsen

Det første skridt er at sætte en pris på den bolig, man vil sælge. Her er man hjulpet godt på vej ved at undersøge kvadratmeterpriserne i området på nettet.

Vil man have et mere kvalificeret bud på en salgspris, kan man kontakte en ejendomsmægler, siger Louise Holm, uddannet ejendomsmægler, indretningskonsulent og boligstylist fra Sales Styling.

Så kan de muligvis komme ud og lave en vurdering. Det koster dog lidt.

2) Du er ansvarlig for oplysningerne til køber

Det er ikke ligegyldigt hvilke oplysninger, køber bliver præsenteret for. Man risikerer nemlig at blive gjort erstatningsansvarlig.

Du kan for eksempel finde arealoplysninger for boligen i BBR-registret, men du kan ikke være sikker på, at oplysningerne i BBR-registret nødvendigvis er korrekte.

- Hvis køber efterfølgende finder ud af, at man har fået færre kvadratmeter. Så vil det afhænge af en konkret vurdering, om man så har betalt for meget for ejendommen, forklarer Tina Dhandi Kalsi fra Forbrugerrådet Tænk.

Derfor er det vigtigt at få indhentet de oplysninger, der er i tingbogen. Så får man oplyst det tinglyste areal, som er mere retvisende.

3) Huseftersynsordningen

Du er som udgangspunkt ansvarlig for husets tilstand ti år efter salget. Men du kan blive fritaget for det ansvar ved hjælp af huseftersynsordningen.

Det kræver en tilstandsrapport, en el-installationsrapport, og at du indhenter et tilbud på en ejerskifteforsikring, som du tilbyder at betale halvdelen af. Det skal fremlægges, inden der indgås en aftale om et køb, forklarer Tina Dhandi Kalsi.

Benytter du dig af den mulighed, hæfter du ikke for eventuelle skjulte skader.

4) Pas på købsaftalen

Tina Dhanda Kalsis bedste råd er at få en rådgiver indover, når der skal udarbejdes en købsaftale.

- Det vil jeg råde til både for sælger, og at køber får sin egen rådgiver på. Købsaftalen er det juridiske dokument, som skal regulere forholdet mellem parterne, siger hun og tilføjer:

- Det kan få vidtrækkende konsekvenser for begge parter, hvis man bare finder en standard købsaftale, men ikke helt har forstået rækkevidden af vilkårene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.