Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Undervisningsminister: Der er sket for meget i folkeskolen

Der skal større fokus på kerneopgaverne i folkeskolen, siger minister om forældres tilvalg af privatskoler.

Der er sket for meget i folkeskolen  (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2014)
Der er sket for meget i folkeskolen  (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2014)

I stedet for at fokusere på nye og spændende pædagogiske projekter i skolen skal der langt større fokus på at få eleverne til at trives og gøre dem fagligt dygtige.

Sådan lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), efter at en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler.

- Opgaven er at holde snuden i sporet og koncentrere os om det væsentligste, hvor vi nogle gange godt kan fortabe os i pædagogiske projekter eller ønsker eller visioner, siger ministeren.

Undersøgelsen viser, at de fleste forældre lægger vægt på de samme ting, når de vælger skole - nemlig trivsel, faglighed og gode relationer mellem lærere, elever og forældre.

Derfor er undersøgelsen ifølge ministeren god til at vise, hvad der skal fungere i folkeskolen, hvis forældrene skal vælge den til.

- Der har været for meget både fra Christiansborg og lokalpolitikerne. Vi har været for flittige til hele tiden at skifte kurs, bygge ovenpå og sætte nyt i gang.

- Nu er det vigtigt at få de ting til at fungere, som allerede er der. Det gælder for eksempel bevægelse i undervisningen. Vi skal sørge for, at det kommer til at fungere, i stedet for at blive ved med at opfinde nye ting, siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.