Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Undersøgelse: Vreden på de danske veje stiger

Hver tredje dansker har inden for det seneste år været udsat for vejvrede, viser undersøgelse.

ARKIV af tæt trafik fra 2012.
ARKIV af tæt trafik fra 2012.

Vrede tilråb, en aggressiv langfinger, trusler og i nogle tilfælde skader på bilen, cyklen eller knallerten.

Det kan gå vildt for sig, når temperamentet koger over i trafikken, og det gør det tilsyneladende oftere og oftere.

Det viser en undersøgelse som analyseinstituttet Epinion har foretaget for Transport DTU og Rådet for Sikker Trafik.

Her har man undersøgt omfanget af vrede på de danske veje.

35 procent af de adspurgte har sagt, at de inden for det sidste år har været udsat for vejvrede i trafikken.

Sidste gang, der blev foretaget en lignende undersøgelse, var i 2008. Her svarede 24 procent, at de havde været udsat for vejvrede.

Den ærgerlige stigning overrasker ikke dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund.

»Der har været talt meget, om at folk er blevet mere aggressive i trafikken, og nu har vi så fået sat præcise tal på det,« siger han.

Ligesom hvis man taler i telefon eller roder for meget med radioen, kan vrede bag rattet føre til uopmærksomhed og dermed en større risiko for, at der sker ulykker.

»En ny undersøgelse fra Canada viser, at der er 33 procent større risiko for ulykker, hvis man eksempelvis sidder og fægter med arme og ben.«

»Bliver man endnu mere vred og begynder at true, så øges risikoen med op mod 70 procent,« siger Jesper Sølund.

Der er ifølge Rådet for Sikker Trafik ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor nogle trafikanter reagerer med vejvrede, mens andre ikke gør.

57 procent af dem, der i undersøgelse tilkendegiver, at de har udøvet vejvrede, angiver forskrækkelse over en anden trafikants adfærd som årsag.

For at komme vejvreden til livs mener Jesper Sølund, at man i større grad bør fokusere på at gøre den psykiske del et element i køreuddannelserne.

»Samtidig vil vi i Rådet gøre mere ud af, at folk bliver bedre rustet til at kunne tackle disse situationer,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.