Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Undersøgelse: Medier styrer danskernes sundhed

Kampen om de 108 milliarder kroner, der årligt bruges på sundhed i Danmark, foregår i høj grad i medierne. Dem, der har forstand på forebyggelse og behandling, mener, at medierne styrer alt for meget – og gør det for følelsesladet.

Under valgkampen skrev Berlingske en artikel om, at syge på landets hospitaler måtte ligge i senge på gangene. Den sag tog politikerne straks op, og efter folketingsvalget præsenterede den nye sundhedsminister en akutpakke. Et eksempel på, at medierne har for stort et ord at skulle have sagt, når det gælder sundhedsområdet, mener mange sundhedseksperter.
Under valgkampen skrev Berlingske en artikel om, at syge på landets hospitaler måtte ligge i senge på gangene. Den sag tog politikerne straks op, og efter folketingsvalget præsenterede den nye sundhedsminister en akutpakke. Et eksempel på, at medierne har for stort et ord at skulle have sagt, når det gælder sundhedsområdet, mener mange sundhedseksperter.

For et år siden – under en af de første dage i valgkampen – skrev Berlingske om patienter, der lå i senge på gangene, på landets sygehuse.

»Syge stuves sammen på hospitaler,« lød overskriften. Emnet blev varmt i valgkampen. De to statsministerkandidater og mange andre tog det op, TV lavede reportager fra hospitalerne. Nu skulle der gøres noget. Og efter valget udløste den nye sundhedsminister en akutpakke på 400 millioner kroner til at komme overbelægningen til livs.

Hvem er det, der bestemmer over de svimlende 108 milliarder kroner, som bruges på sundhed og forebyggelse om året? Hvem har størst indflydelse på danskernes sundhed?

Spørger man 137 embedsmænd, politikere, patientorganisationer og sundhedsfaglige eksperter, som kommunikationsbureauet Radius har gjort det for fødevareproducenten Arla, så er de ikke i tvivl: Medierne har den største indflydelse. Dernæst kommer eksperter og politikere.

Altså alle andre end de myndigheder, læger, sundhedsplejersker, kostvejledere og andre, som i det daglige beskæftiger sig med helbredelse og vejledning. Af de 137 personer, som har svaret på rundspørgen, mener 48 procent, at medierne har mest magt. Det står i stor kontrast til, hvem de samme aktører mener burde have størst indflydelse på vores sundhed. For her skraber medierne bunden med bare 1,5 procent. Det er en forskel på 47 procentpoint, og dermed den største forskel på, hvem der har magten, og hvem der burde have magten, konkluderer analysen.

Sundhed er blevet hot

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), mener, at der er tale om et forvrænget billede. For jo, medier kan med følelsesladede vinkler sammen med politikerne flytte midler til særlige områder, men det er stadig kun en ganske lille promille af det samlede budget.

»For ti år siden fyldte sundheden ikke nær så meget i debatten. Men alle kan forholde sig til det, når man kan vise et billede af en patient, der ligger på gangen. Sundhedstoffet er blevet rigtig hot i forhold til medierne og den politiske debat. Kradser man lidt i overfladen, betyder det ikke noget for de store grundbevillinger, at man kan afsætte eksempelvis 30 millioner til fødeafdelingerne, men det er dygtigt politisk håndværk at få det til at se ud som om, at nu redder man et helt område,« siger Bent Hansen.

Formanden for regionerne henviser til en ekstrabevilling, som under den foregående regering blev afsat i forbindelse med finansloven efter en række kritiske artikler om jordemødrenes arbejdsvilkår.

Hvis aktørerne i undersøgelsen selv kunne bestemme, skulle sundhedsfaglige eksperter, efterfulgt af politikere samt myndigheder og ministerier være dem, der havde den største indflydelse.

»Det sundhedsfaglige personale må på banen«

Professor og overlæge Bente Klarlund har gjort meget ud at formidle forskning på sundhedsområdet, så alle får gavn af det. Hun siger:

»Det er vigtigt, at vi som forskere og eksperter kommunikerer på de kanaler, hvor der er flest mennesker. Medierne er utroligt stærke, og kan de fortælle, at vores nyfødte børn er i fare, så kan det virkelig påvirke politikere, uanset om det er korrekt eller ej,« siger Bente Klarlund.

Hun nævner sagen om HPV-vaccine, som har betydet at regionerne har oprettet centre til at undersøge bekymrede unge kvinder, som har fået vaccinen, selv om risikoen for bivirkninger er yderst lille.

»Her er det modreaktionen, der får lov at køre i medierne og påvirke politikerne, og mange fravælger derfor vaccinationen. Det er et godt eksempel på, at det er dem, der har magten over medierne, der ender med at påvirke befolkningens adfærd. Derfor skal det sundhedsfaglige personale tage del i debatten. Jeg ved, at mange eksperter ikke vil lade sig smudse til ved at skrive og udtale sig i fjernsynet og aviser. Men det er vigtigt at de kommer på banen. Politikerne er meget afhængige af den folkelig opinion. Og hvis den går i en bestemt retning, så kan det være, at politikerne for at overleve er nødt til at følge den,« siger Bente Klarlund.

Når læger i medierne argumenterer for flere fedmeoperationer, så er det vigtigt, at der er nogen som hende selv, der kan pege på det groteske i, at der ikke bruges flere midler på forebyggelse af fedme, tilføjer Bente Klarlund.

Arla, som har betalt magtundersøgelsen, har blandt andet gerne villet undersøge, hvem det er, der påvirker forbrugerne til at leve sundere. Dette fordi der florerer mange myter i sundhedsdebatten, og fordi fødevareindustrien spiller en stadig større rolle i spørgsmål om sundhed.

»Tidligere var det i højere grad myndighederne og for eksempel de officielle kostråd, man lyttede til – lægen eller sundhedsplejersken – og man havde måske en større viden i bagagen. I dag har sundhed flere afsendere og flere ansigter. Der er flere veje til sundhed. Og medierne bredt set også de sociale kan være med til skabe forvirring omkring sundhedsbudskaberne,« siger CSR-chef Maja Møller.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.