Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ukrudtsbrændere var skyld i 286 brande sidste år

Brandvæsenet rykker ud til flere og flere brande forvoldt af ukrudtsbrændere. Netop nu er naturen knastør.

Ukrudtet skal kun svitses, ikke brændes, lyder rådet fra Beredskabsstyrelsen. Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv
Ukrudtet skal kun svitses, ikke brændes, lyder rådet fra Beredskabsstyrelsen. Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv

Brandvæsenet rykker i stigende omfang ud til brande forårsaget af ukrudtsbrændere.

Sidste år var ukrudtsbrændere skyld i 286 brande over hele landet. Går man fem år tilbage, lå tallet på 201 brande, oplyser Beredskabsstyrelsen.

»Det er et nemt værktøj til at fjerne ukrudt, men til gengæld kan det være farligt, hvis man ikke er tilstrækkelig opmærksom,« siger forebyggelsesekspert Mads Dalgaard, Beredskabsstyrelsen.

Sidste sommer gik det eksempelvis helt galt, da en ukrudtsbrænder fik en brand til at bryde ud i Gigantium i Aalborg.

Når advarslen kommer netop nu, hænger det sammen med, at foråret har holdt sit indtog.

Haveejerne er på vej frem fra vinterens skjul, og samtidig har sol og blæst mange steder udtørret naturen.

»Man tror det ikke med al den sne og regn, vi har haft i løbet af vinteren, men det er faktisk knastørt derude,« siger Mads Dalgaard.

Det generelle råd er at holde afstand til bygninger.

Men det er også en god idé at undlade at bruge ukrudtsbrænderen tæt på hækken eller bunken af visne blade, lyder det.

Endelig er der én ting, man skal vide:

»Det helt store problem er nok, at folk tror, at de skal brænde ukrudtet af. Men det skal man ikke.«

»Ukrudtet skal kun lige svitses. Den stærke varme får ukrudtet til at visne, dø og forsvinde,« siger Mads Dalgaard.

»Hvis ukrudtet stadig er der efter nogle dage, så giv det en tur til, men igen skal det altså kun svitses, så skal det nok forsvinde,« siger han.

Det er også vigtigt at tjekke, at ukrudtsbrænderen er mærket korrekt, før man går i gang. Den skal bære DG-mærket for at være lovlig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.