Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ukendte affyrer skud mod families hus i Holbæk

Far, mor og et spædbarn var hjemme, da deres hus natten til lørdag blev beskudt. Politiet søger efter vidner.

Politiet står på nuværende tidspunkt uden et motiv til skyderiet, der skete kort før klokken 01.17.
Politiet står på nuværende tidspunkt uden et motiv til skyderiet, der skete kort før klokken 01.17.

Der blev natten til lørdag affyret skud mod en villa på Munkholmvej i Holbæk. Husets beboere - far, mor og et spædbarn - var hjemme, da det skete, men ingen blev ramt ved skyderiet.

»De er selvfølgelig skræmt fra vid og sans, og de har taget ophold andetsteds«, siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at der blev affyret adskillige skud mod villaen.

Der er blandt andet fundet flere skudhuller i et vindue i et soveværelse, hvor familien havde sovet.

Politiet fik klokken 01.17 anmeldelsen om skyderiet, der var sket få minutter forinden.

Huset og dets omgivelser bliver lørdag undersøgt af kriminalteknikere, der skal sikre sporene efter skyderiet. Desuden er efterforskere i gang med afhøringer, der skal klarlægge baggrunden for, at der blev skudt.

Politiet har lørdag først på eftermiddagen ikke oplysninger om, hvem der kan have skudt mod familiens hus.

Der er heller ikke oplysninger om motivet til skyderiet. Blandt andet står det ikke klart, om skuddene kan have relation til verserende konflikter inden for rocker- og bandemiljøet.

Politiet efterlyser vidner, der kan have set eller hørt noget i området omkring Munkholmvej i Holbæk by.

Folk, der har bemærket noget, kan ringe til Midt- og Vestsjællands Politi på 4635 1448 eller via nærmeste politi på telefon 114.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.