Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ukendt gerningsmand stikker 24-årig i maven på Bornholm

En lokal mand er natten til tirsdag blevet overført til Rigshospitalet med skader på milt og lunge.

Bornholms Politi modtog mandag aften en anmeldelse om knivstikkeri i Rønne. Free/Colorbox.dk/arkiv
Bornholms Politi modtog mandag aften en anmeldelse om knivstikkeri i Rønne. Free/Colorbox.dk/arkiv

En 24-årig mand er sent mandag aften blevet stukket i maven med en kniv af en ukendt gerningsmand i Rønne på Bornholm.

Det oplyser Peter Jørgensen, efterforskningsleder ved Bornholms Politi.

- Vi fik klokken 23.02 en anmeldelse om et knivstikkeri på en gade i Rønne. Den forurettede er blevet stukket i maven og har fået beskadiget sin milt og lunge, siger efterforskningslederen.

Den 24-årige mand er blevet overført til Rigshospitalet, men skulle ikke umiddelbart være i livsfare.

- Men det er nogle ganske alvorlige skader, han har fået, siger Peter Jørgensen, der tilføjer, at der er tale om en mand fra lokalområdet.

Derudover er det fortsat meget sparsomt med oplysninger i sagen.

Bornholms Politi har endnu ingen oplysninger om, hvad der er gået forud for knivstikkeriet.

Vidner fortæller, at der ud over offer og gerningsmand tilsyneladende var en tredje til stede under knivstikkeriet.

Om der var tale om en medgerningsmand, kan Peter Jørgensen ikke oplyse.

- Vi er stadig i gang med at afhøre vidner med henblik på at finde gerningsmanden, siger han.

Efterforskningslederen kan omkring klokken fire natten til tirsdag ikke præcist oplyse, hvor knivstikkeriet i Rønne fandt sted.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.