Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Ugen på kanten: USAs femtekolonne-virksomhed

Kultursammenstød hører efterhånden til hverdagens orden. Islamisme versus det åbne demokrati, eliten mod folket, højrefløjen mod venstrefløjen. Denne uge foregik det store sammenstød dog mellem to vestlige civilisationer.

På Nørre Bjertvej i Nørre Bjert ud for Kolding havde et par naboer observeret, at der hang noget ulovligt i flagstangen, nemlig et amerikansk flag, og de skyndte sig at underrette politiet. Klokken 7.15 om morgenen ringede to betjente så på i nummer 55 hos familien Hedegaard og gav dem et ultimatum. Tag flaget ned eller betal en bøde på 2.500 kroner.

»Jeg tænkte, at hvis nogle var så provokerede, hvorfor er der så aldrig nogen, der er holdt ind og har nævnt det? Vi går udenfor næsten hele dagen, så hold da lige ind og hør, hvad historien er i stedet for at tage det som en provokation,« sagde forbryderen Rikke Hedegaard til Jyske Vestkysten.

»Vi hængte flaget op for at hylde hele den kultur, vi føler, vi er en del af. Amerikanerkulturen i Danmark.«

Den forklaring købte hverken politiet eller naboerne. En gammel lov fra 1915 forbyder flagning med udenlandske flag, undtagen de nordiske, FN- samt EU-flag, og det er nu engang dansk lov, der gælder i Danmark. Hvis noget skal hyldes, er det selvfølgelig den danske kultur; herunder passiv-aggressive, anonyme naboanmeldelser.

USA gik igen i flere af ugens begivenheder. Det var således også en form for hyldest til amerikanerkulturen, da historiker Søren Hviid foreslog at adoptere USAs våbenlovgivning. I en klumme i Berlingske argumenterede han for at give danske borgere ret til at beskytte sig imod muslimer, bedre kendt som terrorister og bandemedlemmer.

»Måske vi skulle tillade en mere liberal våbenlovgivning, der i det mindste sikrer, at det ikke kun er terrorister og kriminelle, der har adgang til våben, men også at lovlydige borgere får lov til at bevæbne sig og dermed få mulighed for at beskytte deres familie og ejendom?« skrev han.

Spørgsmålstegnet virkede mest retorisk. I Danmark lader der dog til at være langt fra ideen om retten til selvbeskyttelse til det danske retsvæsen anno 2017. Det måtte en mor fra Vordingborg indse, efter at hun tog sagen, det vil sige et overvågningsfoto, i egen hånd. Nu er hun tiltalt for at krænke en blotter. Moren havde offentliggjort billedet af en mand, der viste sine kønsdele foran hendes tiårige datter.

Selv om blotteren blev idømt ti dagbøder af 250 kroner, fik moderen en bøde på det dobbelte, nemlig 5.000 kroner. Det skyldes, at det i Danmark er ulovligt (for borgerne) at offentliggøre billeder af formodede gerningsmænd.

»Det er politiet, der efterforsker kriminalsager. Hvis ikke den tiltalte dømmes, kreerer vi en offentlig gabestok,« sagde politiets anklager Michael Boolsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til B.T.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K)
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K)

Landets justitsminister Søren Pape ville dog ikke finde sig i, at offeret skal betale mere end gerningsmanden.

»Derfor kommer vi i næste folketingssamling til at fremsætte et lovforslag, hvor vi generelt fordobler bødeniveauet for blotteri,« sagde han.

Forslaget vil gøre det lige så dyrt at blotte sig som at offentliggøre et billede af det, og så kan blotterne åbenbart lære at beholde bukserne på, synes Søren Papes tankegang at være. USA fylder også en del hos tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. Sidste år advarede han imod Donald Trump og hans ambition om at sætte »America First«, men så ændrede Anders Fogh pludselig holdning. Nu mente han, at Donald Trump alligevel havde »potentialet til at stabilisere amerikansk politik og genoprette et pålideligt amerikansk lederskab«. Kort efter kom det frem, at hans søn Henrik Fogh var i spil til en post i Trumps regering. Et job man dog ikke har hørt mere om siden. Sikkert er det under alle omstændigheder, at Anders Fogh nu igen er bekymret over Donald Trump.

epa06042154 US President Donald J. Trump gestures as he speaks during a rally at the US Cellular Center in Cedar Rapids, Iowa, USA, 21 June 2017. Trump spoke on his idea to build a solar wall along the US Southern border and on renegotiating the North American Free Trade Agreement (NAFTA). EPA/TANNEN MAURY
epa06042154 US President Donald J. Trump gestures as he speaks during a rally at the US Cellular Center in Cedar Rapids, Iowa, USA, 21 June 2017. Trump spoke on his idea to build a solar wall along the US Southern border and on renegotiating the North American Free Trade Agreement (NAFTA). EPA/TANNEN MAURY

»Jeg er dybt frustreret over, hvad der foregår i Washington,« sagde Anders Fogh Rasmussen forleden.

Mange forældre genkender sikkert frustrationen over, at ens barn ikke får ønskejobbet, så Anders Fogh fremstår faktisk helt menneskelig. Lige i dette tilfælde henviste han dog til Trumps manglende opbakning til NATO.

Portræt af Anders Fogh Rasmussen, som genudgiver sin bog "Fra socialstat til minimalstat"
Portræt af Anders Fogh Rasmussen, som genudgiver sin bog "Fra socialstat til minimalstat"

Justitsminister Søren Pape gik i krig mod et andet amerikansk fænomen denne uge. En ytringsfrihedskommission, der allerede er nedsat, har fået den ekstra opgave at undersøge fænomenet fake news, og hvad der kan gøres for at stoppe dem. Problemet er, at de sociale medier giver adgang til hurtig spredning af informationer, der kan vise sig at være falske.
»Det vil gøre en rigtig stor forskel, hvis vi politikere, og det gælder også for andre debattører, sørger for at tænke os godt om og vurderer historiernes validitet, før vi bare ukritisk deler nyheder. Der har vi selv et stort ansvar,« sagde Søren Pape Poulsen.

Umiddelbart virker det som en god idé at se indad. Dagbladet Information har nemlig afsløret, at udlændingeminister Inger Støjbergs barnebruds-instruks alligevel ikke har reddet fire piger fra at bo sammen med deres ældre mænd på asylcentrene. Sådan har hun ellers selv forsvaret vigtigheden af at adskille mindreårige piger fra ældre mænd, men ifølge Information er der ingen dokumentation for tallet. Den ene pige bad selv om at blive adskilt fra sin mand, den anden blev adskilt fra manden inden Støjbergs instruks, og den tredje bad også selv om at blive adskilt fra sin mand. Tilbage står et lidt mere retvisende tal. Som Information formulerer det: »højst én«

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har fredag den 23. juni 2017 kaldt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i åbent samråd om beslutningen undtagelsesfrit at adskille ægtepar på asylcentre, hvor den ene ægtefælle er under 18 år. Det er andet samråd om samme sag og det første samråd 1. juni varede hele fem timer.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2017)
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har fredag den 23. juni 2017 kaldt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i åbent samråd om beslutningen undtagelsesfrit at adskille ægtepar på asylcentre, hvor den ene ægtefælle er under 18 år. Det er andet samråd om samme sag og det første samråd 1. juni varede hele fem timer.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2017)

.
Vi ser frem til, at Søren Pape Poulsen slår ned med hård hånd, når hans ministerkolleger oplyser forkerte tal til offentligheden. Det ville være en kærkommen del af den danske politikerkultur.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.