Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KLUMME

Ugen på kanten: Undskyld - jeg sluger lige en kamel

Stik dem en undskyldning og en brødebetynget grimasse – og så på med vanten og videre derudad.

Se, det er klassisk krisehåndtering, og umiddelbart lyder det jo som en udmærket udvej for de fleste. Det er bare, som om metoden ikke virker helt efter planen længere. Om det så er, fordi krisehåndteringskunst er blevet for gennemskuelig, fordi vi bare ikke gider tilgive andre mennesker længere, eller fordi man nogle gange tænker, at konsekvens havde været bedre end undskyldninger, må stå hen i det uvisse.

Men i hvert fald var overbærenheden til at overskue, da der i denne uge faldt en af de sjældne og store undskyldninger i dansk politik. Den kom fra Anders Samuelsen, tidligere kendt som manden med de stålsatte øjne og kongen af trætoppene. De er langt væk nu, hvor han har lagt sig fladt ned, sagt undskyld og taget mod tævene for de kuldsejlede skatteløfter.

LA-lederen sammenlignede selv sin kamp som et opgør med, at skattelettelser skal gennemføres på samme måde som at spise en elefant – i små bidder. »Vi havde håbet at kunne æde en stor skatte-elefant,« lød det fra den vildt-glade politiker. Der i stedet måtte sluge en kamel af de mere behårede til samlingen.

Om det så er det eneste, Liberal Alliances chef kommer til at æde, er et åbent spørgsmål. Undskyldningen gjorde i hvert fald ikke et stort indtryk på LAs bagland, der gerne havde set lidt mere handling. Fra Varde til Asger Aamund lød de kritiske røster om, at nu var nok nok, og at det var på tide, de liberale forlod ministerbilerne, genfandt den rette tro og prædikede den for den udvalgte skare – som Aamund sådan cirka formulerede det.

Og for at sætte trumf på, begyndte der endda at blive indgået væddemål om, hvem der skulle afløse Samuelsen som LA-kaptajn, når han nu tog ansvaret 100 procent for nedturen og de stærkt indskrumpede skattelettelser.

De mange tæsk til »blue-eyes« betød til gengæld, at resten af blå blok slap forholdsvist billigt med at se så forpjuskede ud, som de gjorde på politikernes første arbejdsdag i 2018. Jo, Socialdemokratiet mente godt nok, at regeringen burde gå af, men det gør de vel ret beset altid. Og Thulesen Dahl fik bekræftet, at han nok har hånden på rattet, når det gælder regeringens politik, men til gengæld er bedst til at køre den i grøften. Og Løkke erkendte nederlaget ved at være så ærlig, som man nu kan være i den her branche, som han udtrykte det. Men undskyldninger var der ingen af.

Det har der heller aldrig været fra Zentropas skrappe drenge, der havde en glad tirsdag, mens regeringen nedsmeltede. Først fik Lars von Trier en million og en Sonning-pris for sit fortjenstfulde arbejde for dansk film – hvad han heldigvis mente var ret fortjent. Og så fik Peter Aalbæk arbejdstilsynets ord for, at han godt måtte vende hjem til filmbyen i Hvidovre, uden at der skulle sættes sikkerhedshegn op omkring ham.

Til gengæld havde han fået mundkurv, forklarede Aalen, men den snærede dog ikke mere, end at han muntert berettede om, at ventetiden var gået med at passe grise, og de var såmænd kun glade for et klask i røven.

Hvilket på en eller anden måde ikke lød helt stuerent eller #MeToo-agtigt.

Det kan nu også blive for meget med alle de undskyldninger og #MeToo-kampagner, lød det pludselig fra Frankrig, hvor 100 markante kvinder med Catherine Deneuve i spidsen var gået sammen for retten til at blive lagt an på. »At prøve at forføre en anden, selv på vedholdende og klodset vis, er ikke en forbrydelse. Det er heller ikke et angreb fra en macho, når mænd opfører sig som gentlemen,« lyder det i brevet, og det er et synspunkt, vi er nogle, der er glade for. Altså den sidste pointe, selvfølgelig.

#MeToo-bevægelsen er godt nok ikke noget, man skal spøge med – slet ikke i Los Angeles og omegn, hvor undskyldningerne for upassende adfærd er faldet både tæt og uden effekt det sidste års tid. Søndag fik bevægelsen så hele Golden Globe-festen i Hollywood til at gå i sort – i en solidaritetsgestus var alle stylisterne sat til at holde sig fra farver, når det gjaldt gallakjolerne, hvilket de nu ikke blev helt kedelige af.

Det gjorde hovedtalen fra den amerikanske TV-personlighed Oprah Winfrey heller ikke. Faktisk fik den så meget retorisk schwung (There is a neeeeeww horizon ...), at de amerikanske medier efterfølgende udnævnte hende til den oplagte modkandidat til Donald Trump til næste præsidentvalg – hvad hun da ikke lige kunne afvise.

Det vil i givet fald ligge til at blive den mest underholdende valgkamp nogensinde – med hele det rettroende film- og mediesegment bag den svært sympatiske Oprah og ingen alvorlige politiske emner til at forstyrre retorikken.

Hvilket næppe vil genere The Donald, der havde endnu en uge fyldt med de sædvanlige historier om mangel på engagement og mental stabilitet og dertil sørme også usunde spisevaner. Og selv sluttede af med at erklære, at skulle USA have indvandrere, så ville han helst have nogle fra Norge – folk fra lortelande som Haiti, El Salvador og det meste af Afrika kunne godt blive hjemme.

Hvilket selvfølgelig straks fik diverse kongresmedlemmer og andre med rødder i »lortelandene« til at kræve en undskyldning.

Det skal de nok ikke forvente. Sandheden er vel også, at undskyldninger er ret overvurderede. Spørg bare i LA.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.