Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Ugen på kanten: Ude i kulden

Det er en kold tid, som vi lever i, hvor alle går rundt og fryser under en kulde eksporteret fra Sibirien. Muligvis den eneste nylige russiske påvirkning af Vesteuropa, der – så vidt vides – ikke skyldes Vladimir Putin. En kulde, der endda har været så slem, at en del danskere er gået fra at brokke sig over mediernes intensive dækning af ekstreme vejrfænomener til at brokke sig over vejret selv.

Parallelsamfundene har også fået den kolde skulder i ugen, der gik. Torsdag fremlagde regeringen sin store ghettoplan, hvis hovedtræk i form af boligpolitiske tiltag allerede var blevet strategisk fodret til pressen i små fortyggede og overskriftsvenlige bidder.

Den politiske modtagelse af ghettoplanen var generelt positiv, og de fleste partier kunne rose i hvert fald enkelte af de 22 tiltag. Mon ikke selv den radikale partiformand Morten Østergaard kan finde suppe i håret efter at have besøgt virkeligheden i flere dage og endda fået inspiration fra en rap-skole i Aarhus Vest?

Den evige integrationsdebat har tidligere på året været præget af borgerlige, som omstændeligt har redegjort for, hvorfor burkaer er så stor en trussel, at det mest liberale og frihedselskende, man kan gøre, er at indskrænke borgernes friheder. I denne uge har de borgerlige imidlertid primært fokuseret på, hvorfor det skam er fuldt foreneligt med lighed for loven at straffe samme forbrydelse hårdere i Gellerup end i Gentofte, fordi højere straffe forhindrer kriminalitet.

Hvorfor det kun er Gellerup – og ikke Gentofte og resten af landet – der får lov til at nyde godt af den kriminalpræventive effekt, som de højere straffe udløser, står dog endnu ikke helt klart.

Som nogle måske har bemærket, spreder Lars Løkkes forbudsønsker sig også ud over landets grænser. Kort efter den seneste amerikanske skolemassakre på Stoneman Douglas High School i Florida 14. februar, hvor 17 elever og lærere blev dræbt, tweetede han på et en kende usikkert engelsk sit ønske om mere amerikansk gun control og opfordrede til, at man skulle lytte til USAs unge. Måske er det faktisk Løkkes fortjeneste, at netop det tilsyneladende er sket, for i USA er det den amerikanske organisation for våbenejere, National Rifle Association (NRA), der er blevet sendt ud i kulden.

At europæere generelt er uforstående over for den amerikanske kærlighedsaffære med militærvåben i hænderne på private er ikke nyt. Mere overraskende er det, at stadig flere amerikanere synes villige til at protestere mere højlydt end normalt over våbenlovgivningen i landet, hvor man har knap tre gange flere håndvåben per indbygger end landet med næstflest håndvåben per indbygger, samt at lægge pres på diverse virksomheder, som samarbejder med NRA.

Det har fået flyselskaberne Delta og United samt biludlejningsfirmaet Hertz og en lang række andre virksomheder til at droppe deres rabatter til organisationens omtrent fem millioner medlemmer.

Det skyldes blandt andet den 17-årige high school-elev David Hogg, der overlevede skyderiet i Florida og nu står i spidsen for en gruppe unge, der ønsker at forbyde en række våben.

Blandt våben- og Trumpbegejstrede amerikanere er David Hogg derfor allerede blevet et exceptionelt afskyet hadeobjekt. Som når netavisen Breitbart betegner den massakreoverlevende teenager som »en ondsindet lille fanatiker på dybt vand, der udspyr konspiratorisk ævl«.

Særligt sandsynligt forekommer det dog ikke, at amerikanerne for alvor gør noget ved landets hyperliberale våbenlovgivning, da en del våbenbegejstrede indbyggere med deres forfatnings andet tillæg i hånden påberåber sig retten til at forsvare sig mod potentielle overgreb fra statsmagtens side.

Såfremt det skulle komme til en konflikt mellem våbenentusiasterne og en kernevåbenudstyret hær med en del større isenkram end selv automatrifler, er det dog næppe tilrådeligt at sætte sine penge på førstnævnte.

På arbejdsmarkedet er temperaturen også på nulpunktet. Overenskomstforhandlingerne mellem repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere og 750.000 lønmodtagere er gået i hårdknude, og en storkonflikt på et tidspunkt efter 1. april synes at nærme sig med søvngængeragtig forudsigelighed. Danske arbejdskampe er imidlertid ikke ophedede fejder, men afvikles med en ritualiseret, bister og bureaukratisk kølighed, hvor konsekvenserne af en strejke og lockout for de enkelte faggrupper minutiøst afvejes over for nødvendigheden af at sætte hårdt mod hårdt.

Derefter går alle sammenbidte hjem, lige indtil regeringen med lige så søvngængeragtig forudsigelighed sætter en stopper for konflikten med et lovindgreb, som alle forventes at lade som om ikke var planlagt længe i forvejen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.