Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KLUMME

Ugen på kanten: På med klaphatten - OL-succesen har aldrig været større

Hvis man er i gruppen af natteravne, overførselsindkomstmodtagere eller er i stand til at »arbejde hjemme« om formiddagen, har man de sidste par uger kunnet følge med i den norske sejrsrus ved OL. Og tillykke med det - det er vel svært at sige noget til for et land, hvor man har så meget frost, fjelde og så gode læger - undskyld, sundhedspolitik.

Men at vintersportsudøvere kommer fra steder med sne og kulde virker sådan set rimeligt, og i mange år har det der vinter-OL da også været noget, man kunne se uden at behøve at finde klaphatten frem. Ud over måske en enkelt forkølet skiløber hist og pist var vi danskere bare nogle, der kiggede på.

Det har ændret sig. I dag er vi stolte deltagere, og især curling-holdene har fyldt godt op i dækningen de sidste par uger. Og her er det så, at man umiddelbart godt kunne ønske sig tilbage til de gode gamle og lidt mere anonyme dage. Knap havde man fundet ud af, hvad det egentlig går ud på, det spil, før man blev smerteligt bevidst om, hvordan de danske sten tumlede rundt på isen som Bambier på glatbane.

To sidstepladser blev det til, og det virker jo ved første øjekast lidt taber- agtigt, men her er det så, man skal huske den olympiske ånd – det vigtigste er at være med og have den rette indstilling – og så er vi jo pludselig en slags vindere og faktisk de mest værdige deltagere i OL – og lur mig, om ikke der er flere sidstepladser i vente. Tag den, Norge.

Ånd og værdighed talte til gengæld ikke så meget ved en af ugens andre konkurrencer – den mellem restauranterne om at få Michelinstjerner. Her gjaldt kun den rene vindermentalitet og så det, der kom på tallerkenen – men så var medieomtalen da også så massiv, at man kunne blive ganske mæt – selv uden at lade tusindkronesedlerne flagre i de udsøgte restauranters retning. Faktisk mente Jyllands-Postens madanmelder, at det hele var ved at gå over gevind, og at Michelin jo ikke var Helligånden, men bare et dækfirma, der engang havde lavet en guide til deres sælgere til, hvor de kunne få noget ordentligt at spise. Mon de så ikke har skiftet spisevaner siden – ellers kunne de vinterdæk vist godt være billigere.

På den anden side ... hvad ved man om erhvervslivet, og hvad der lissom skal til. For eksempel har vi siden finanskrisens dage hørt, hvor vigtigt det var, at bankerne blev polstret mod dårlige tider, og at de derfor var nødt til at hæve gebyrerne for os alle sammen. Sidste år endte det så med et overskud på 25 milliarder til bankerne, som primært gik til at polstre aktionærerne.

Dejligt for dem og den del af min pensionsopsparing, der måtte ligge der, men alligevel – måske kunne der blive råd til at skære lidt i de gebyrer, der er steget med 40 procent de sidste fem år – uden at den næste bankerot truer den danske samfundsøkonomi lige om hjørnet. Og uden at kreditværdigheden ville være mindre velpolstret.

Værdigheden var til gengæld gennemført, da Kongefamilien og danskerne i denne uge sagde farvel til prins Henrik – »farverig, uforudsigelig, uforfærdet, fransk«, som Erik Norman Svendsen sagde i sin begravelsestale om Prinsen, der tog sine ture med den danske folkestemning, men endte så populær, at folk stod i timelange køer i vinterkulden for at sige et sidste adieu.

Og tillad os i den anledning at sende en særlig tak til de politikere og andre, der i denne uge havde fattet timingen og undlod at fremhæve deres egen rummelighed i modsætning til pøblens udbrud gennem årene. I sidste ende var der trods alt ingen slinger i honnørmarchen, da den ganske rørende ceremoni blev afsluttet og forsvandt ned langs kanalen fra Slotskirken.

Nu kan Søren Pind og co. føre værdikampen videre, men i mellemtiden er der nok kommet andre stridstemaer på dagsordenen. For eksempel den evige kamp mellem land og by, hvor Venstre-medlem og politisk kommentator Jarl Cordua i denne uge erklærede, at nu var der leflet nok for Venstre-bønderne, nu måtte Løkke godt skifte træskoene ud med sneakers, hvis man fortsat skulle gå i takt. Og hvor den ulmende københavnske harme fik ekstra blus, da en veltimet rapport foreslog at sende en ekstra halv milliard – mindst – ud af hovedstaden. »Vanvittigt« og »konfiskation« lød de første reaktioner, og man fornemmer, at kampen ikke er slut – endda langtfra.

Men den foregår i det mindste kun på skarpe ord og ikke på skarpe skud som i verdens mest bevæbnede nation, USA, hvor et nyt skoleskyderi har bragt sindene forståeligt i kog. Selv i USA høres kritikken nu af, om det er rimeligt, at det er lettere at købe et masseudryddelsesvåben end en æske p-piller – eller et Kinderæg for den sags skyld.

Det er børnene og ofrene, der er på banen, og det var kritikere, som præsident Trump for en gangs skyld ikke kunne affærdige med et hårdt tweet, men han faktisk måtte ud at lytte til. Åbenbart en så uvant situation, at præsidenten var blevet udstyret med en huskeseddel om, hvad han skulle sige til de unge, hvor det sidste punkt var »Jeg hører dig«.

Nu var Trumps løsningsforslag så at bevæbne lærerne, men alligevel må man sige, at hændelsen er noget af en nyskabelse i den Trumpske præsidentudøvelse. De første anbefalinger til Donald Trump er da også allerede kommet om at tage den seddel med til alle sine fremtidige nye møder.

Det bliver nok svært, men mon ikke der er værdighed at vinde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.