Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Ugen på kanten: Nix - Vi tror ikke længere på Facebook-luskerne

Det har været de store tals uge, det her. Og luskeriets, kunne man sige. Men hvilken uge er ikke det? Og store tal, dem har der været mange af.

50 millioner, for eksempel. Det var det antal Facebook-profiler, som firmaet Cambridge Analytica luskede ud af den amerikanske vælgerstab ved at få nogle til svare på et af de utallige spørge- skemaer, der ligger derude – sikkert mod at få et gavekort til det lokale Kmart – hvorefter Cambridge Analytica så fik adgang til deres og alle deres venner og venners venners oplysninger på Facebook – som selv så den anden vej.

Oplysningerne blev så brugt til at bearbejde folk til at stemme for Trump, og vi ved alle sammen, hvordan det endte. Det er jo lusket i sig selv, og mindre bliver det ikke af, at man kalder sig »Cambridge Analytica« – det klinger jo nydeligt af stiff upperlip, duffelcoats og akademisk uangribelighed. Men lusk var det.

Man skulle nu ikke grave langt ind bag facaden, før den krakelerede. Bare navnene på cheferne. En dr. Nix og en chef-professornørd, der hed Spectre – godt nok inden han skiftede navn. Sig mig, har de amerikanere aldrig set en James Bond-film? Den oser jo langt væk af brådne kar, den besætning.

Facebook fik også udstillet sit luskeri. Nu er det jo sådan set indbegrebet af en virksomhed, der hele tiden taler om venner og fællesskab, samtidig med at den er blevet verdens største milliardforretning på at sælge oplysninger om sine såkaldte venner. Men den her gang blev det bare lidt mere tykt, og Mark Zuckerberg måtte selv ud at undskylde, mens aktiekurserne raslede ned.

Nu gør det nok mindre ondt at miste 224 milliarder kroner, når man er god for en fantasilliard af slagsen, men alligevel kan man da håbe, at det hele ender med lidt mere snærende bånd på data- høsteren derovre fra. Man kan selvfølgelig også helt droppe cyberfællesskabet og begynde at tale med folk omkring sig, men lad os nu se.

Om ikke andet så viste historien, at amerikanerne også selv er gode til at manipulere et valg – det er ikke bare noget for russerne, som jo ellers har været udspekulerede til at påvirke trumpisterne.

Hjemme i Kreml og omegn er man mindre raffinerede. I søndags lod Vladimir Putin sig genvælge til præsident, og op til valget lød de officielle prognoser på en Putin-sejr på så store tal som 70 procent, og sørme om ikke det kom til at passe – godt og vel endda. Der skulle lige hældes nogle sække stemmer ekstra ind hist og her, og der var i praksis ikke nogen modkandidater, men en sejr er en sejr. Meget tyder på, at Vladimir I kommer til at sidde længere på magten end både Stalin og Peter den Store – og de brugte noget voldsommere metoder til at holde sig på magten, så lidt fremskridt er der da.

Et andet større tal, som holdt debatgryden i kog i denne uge, var 20 procent. Det er det tal, som DR skal spare. Det er godt nok over fem år i en verden, hvor andre medievirksomheder for længst har måttet indstille sig på at skulle lave det samme for de halve penge, mens DR løbende har udvidet til fem TV-kanaler og nok landets største web-redaktion. Så umiddelbart kunne man godt forestille sig, at vi stadig havde en OK public service-tjeneste, når vi når hen i 2023. Men nej, der tager vi fejl – vi vil nærmest være på linje med Bulgarien – EUs fattigste land.

Det mente i hvert fald tidligere TV-direktør i DR Bjørn Erichsen, der i Politiken kaldte besparelsen en massakre af uhørte dimensioner. Erichsen er også tidligere EBU-chef, men noget tyder på, at Østeuropa ikke var dér, han kom mest – der skal en del verdensfjernhed til at sammenligne Ørestadens glaskuber med forholdene i Sofia. Men ophedet var debatten – og ganske uforsonlig. Det kunne godt minde lidt om indvandrerdebatten – bare med omvendt segment-fortegn, ku’ man sige.

Så selv om grædekonerne stod i kø på Politiken, så mente Ekstra Bladets opinionsredaktør ikke, at der var meget folkelig bund i protesterne mod DR- barberingen. Man skal nok ikke forvente fakler og optog i gaden med rungende slagord til støtte for Maria Rørbye Rønn – nærmere tværtimod, konstaterede Mads Kastrup. Jeg har dog bemærket en smule højere stemmeføring over den lokale Øko-Irma på Østerbro, men vildere bliver det vel ikke.

Men hvad kan man også hidse sig op over nu til dags? Nye planer om en bro, der skal pløje hen over Kattegat og Samsø til 60 milliarder? Skuldertræk. Fodboldlandsholdets glorværdige resultater mod nogle ukendte spillere fra et fjernt land? Nej, vel? En mærkelig mand med en ubåd tiltalt for drab på en ung, kvindelig journalist? Jo, det er i hvert fald mål for en nærmest verdensomspændende nyfigenhed og den måske tættest dækkede retssag herhjemme siden Tamil-sagen, og hvor ikke en eneste detalje efterlades på havets bund eller andre steder.

Og så er der selvfølgelig Trump, som man altid kan hidse sig lidt op over. Den amerikanske præsident sluttede en lidt stille uge af med at erklære handelskrig mod Kina med en solid ståltold og udnævne den mest usikre sikkerhedsrådgiver i Washington og omegn.

Visdommen i alt det kan nok diskuteres, men man må give The Donalds udspil: Han lusker ikke med dem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.