Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KLUMME

Ugen på kanten: Hvad så, hvis der også er frøer og TV-kokke det nye sted?

Det var ugen, hvor Frank kom i centrum. Frank blev lovprist for sin intelligens. Frank sagde ting som »Intet menneske er blevet født uden at græde. Intet menneske er kommet tilbage fra de døde«, kunne man læse her i avisen i torsdags.

Den Frank, vi taler om, er en robot, hvis skaber fik en kunstpris, og der var meget passende tale om kunstig intelligens. Så her er det, man normalt ville sige, at enhver lighed med virkeligheden er utilsigtet, men er den nu også det?

I hvert fald kunne man samme dag møde en anden Frank, der måske nok ikke er vendt tilbage fra de døde, men da i hvert fald fik banket så meget gravmuld af sin politiske karriere, at han nu i et par perioder har siddet ganske solidt på Københavns overborgmesterstol. Og det kunne han godt tænke sig at gøre i fire år mere, forstår man.

Men så kom der nogen frøer i vejen. Og en kridtugle og en TV-kok og en masse aktivister forenet hånd i hånd i kamp imod bulldozere – og for alt det grønne på Amager Fælled. Og så var det som om Frank Jensens fire nye år, som for alvor vil bringe ham op i bykongeligaen på linje med forgængere som Kramer og Weidekamp, begyndte at ligne en vision, der kunne ende som et strandet skib i dyndet i strandengen på Amager.

Og da først de Konservative og senere Venstre så småt luskede væk fra aftalen, som i forvejen blev bombarderet af en særdeles veltilpas venstrefløj, var Frank Jensen ved at være last man standing, så der skulle ikke meget kunstig intelligens til at hoppe fra den galej og erklære sig fri af gamle aftaler og villig til at undersøge alternativer til en placering af de 2.500 boliger, der skal blive til et nyt Amager-kvarter.

Tilbage står – ud over frøer, kridtugler og skærmblomster – en række udeståender, som man siger:

Kan man finde et andet sted? Vil de, der så skal bygge, bygge der? Og hvad så, hvis der også er frøer og TV-kokke det nye sted? Og var der ikke noget med to milliarder kroner, som man allerede har brugt?

Så mange spørgsmål – så få svar. I hvert fald er det mere end tvivlsomt, om der kommer en afklaring før efter 21. november, når stemmerne til kommunalvalget er talt op, og to milliarder igen bliver andet end et abstrakt begreb, lidt ligesom kunstig intelligens.

Abstrakt og mere kunstigt end intelligent virkede også regeringens plan om lavere bilafgifter i denne uge. Luften var tyk af beskyldninger om amatørisme og manglende forberedelse fra Dansk Folkepartis side, og i udkanten af byerne jamrede forhandlerne over, at Audierne hobede sig op.

Men så – vupti – som en koldstart af en gammel Fiat en vintermorgen sprang man ud med en hel forkromet trafikpakke, så der for alvor kunne speedes op både på de danske landeveje og for kammeratskabet i den blå blok. I stedet for den 100 procent afgift for alle nye biler, som regeringen egentlig havde lovet, blev det til en noget mere teknisk løsning, hvor der til gengæld var en håndsrækning til lidt renere luft og færdselssikkerhed.

Og noget mere motorvej og rabat, når man skal over broen hjem til Jylland, var der også, men det var ikke det bedste. Det allerbedste er, at det er tyskerne, der skal betale. Ok, ikke kun tyskerne og ikke lige med det samme, men når man lige får skruet en vejafgift sammen, så skal udlændingene til at klinge i kassen, hvis de skal op ad E45. Og det bliver jo i høj grad til en udskrivning for Helmuth og Hannelore, når de skal på Vesterhavs- ferie i Passaten. Til gengæld kan de glæde sig over, at strandene er gratis, som en turistchef kommenterede i Politiken, og sådan er der altid noget positivt – man skal bare kigge efter det.

Når det handler om politik, er der som regel også noget negativt – man skal bare spørge oppositionen, men i det her tilfælde kunne selv socialdemokraterne ikke rigtig mande sig op til at være sure, så Simon Emil Ammitzbøl kunne i ro og mag nyde sejren og sin intelligente løsning.

Andre steder var der også efterspørgsel på løsninger. For eksempel på Nørrebro, hvor banderne efter en fredelig periode igen har fundet pistolerne frem, men stadig er elendige til at bruge dem og åbenbart kun kan finde ud af at ramme uskyldige forbipasserende – i denne uge var det tilfældigt offer nr. syv, der blev ramt af vildfarende kugler. For nu et øjeblik at være en smule grov, så er det lige før, man savner gamle dages rockere – de ramte da hinanden.

Fra den lokale konflikt og bekymring til den globale: Donald Trump mod Kim Jong-Un. Den frie verdens leder og et af verdens mest ufrie landes ditto tog endnu en runde i deres ordkrig i denne uge. Først var det The Donald, der fra FNs talerstol lovede bål og brand og total ødelæggelse af Nordkorea, hvis ikke »Raketmanden«, som han betegnede Kim Jong-un, droppede sine eksperimenter med missiler og atombomber. Og så var det Kims tur til at love at »tæmme den mentalt forstyrrede, amerikanske senile olding«. Det begynder at ligne to kamphaner, der puster sig op før en boksekamp, og det er jo ikke lige en sammenligning, der er sjov at tænke til ende.

Her ville det virkelig være rart med en intelligent løsning – og den må gerne være mere menneskelig end kunstig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.