Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ugen på kanten: Fra olien på bunden til skatten i toppen

Fredeligt og uudgrundeligt ser det ud, havet, som det ligger der og slår med lette bølger ind mod kysten. Men under overfladen foregår der ting, der overgår ens fantasi – voldsomme begivenheder, der ryster vores virkelighedsopfattelse og kan få vidtrækkende konsekvenser.

Det er naturligvis Mærsks salg af olieafdelingen, vi taler om.

Først på ugen meddeltes det fra hovedkvarteret bag de blå vinduer ved havnen, at man nu opgiver 45 års kamp med venstrefløjen om, hvem der har mest ret til at score kassen på at have snablen nede i det sorte guld under Nordsøen – den risikovillige skibsreder og hans efterfølgere – eller den danske stat.

I det lange løb kan man nok godt sige, at begge parter har fået ganske godt blus på olielampen som følge af Tyra og Gorm og de andre boretårne derude på Nordsøens bølger. Godt 400 milliarder er der faldet af til den danske stat, og selv om det ikke har skabt de rene Kuwait- agtige tilstande, så har det da nok kunnet betale en børnehave eller tre.

Mærsk og co. har nok også fået til at betale vinduespudseren, men nu er det altså slut med Maersk Oil – og det kan godt være en smertefuld affære – spørg bare her på avisen, der engang i 90erne også fik den kolde skulder af de gamle venner på Esplanaden, og siden har arbejdet under diverse udenlandske herrer – det er ikke altid lige let.

I Maersks tilfælde var det franske Total, der slap nette 47 milliarder for Tyra & co. Selskabet har også betalt nogle milliarder i bøder for bestikkelses-sager gennem årene. Men skidt med det – når det gælder den sorte olie, så er franskmændene blandt de pæne drenge, forstår man.

Det er der så mindre og mindre, der tyder på, at Peter Madsen er. For vi kommer jo ikke uden om det – ugens helt igennem dominerende nyhedshistorie foregår også under overfladen – med ingredienser som en ubåd, en raket-entusiast og en svensk stjernejournalist.

Hvad der er afklaret, er faktisk ret begrænset – fakta i sagen kunne beskrives på få spaltemillimeter, men fascinationskraften er dybere end vandet i Køge Bugt.

Ikke bare på Amager og omegn, men fra Australien til Kansas City følger man med – og der findes næppe en vinkel på sagen, som ikke er lavet mindst et par gange.

Ikke en pensioneret kriminalefterforsker, ikke en citerbar krimiforfatter lades uopsøgt, ikke en ny minimal detalje kommer frem, uden at det fører til nyopdaterede resumeer om, at »det ved vi nu«.

Men hvad skal man sige – når nu den skandinaviske krimi har gået sin sejrsgang verden over på totalt usandsynlige blodige plots fra velfærdsidyllen – og så virkeligheden ser ud til at overhale de mest groteske af dem, så står vi jo alle klar til at dykke med ned under overfladen og gyse med over de makabre detaljer i den tragiske historie. Og vi har næppe hørt det sidste.

Døden og skatterne er jo det eneste sikre her i livet, siger man, så lad os da bare rimeligt ufikst sejle videre til en anden af ugens topnyheder – regeringens skattegavebod. Det kan godt være, at Anders Samuelsen lige har måttet æde topskattelettelseløfterne i sig, men der var en grund til, at han stadig så så kæk ud i nederlagets stund. For der er godter på vej, kunne Politiken afsløre.

Spar 100.000 på Mercedesen, træk den nye terrasse og gartneren fra i skat, væk med loft over pensionsfradrag og en god luns til dem, der arbejder og tjener over 360.000, var en del af regeringens oplæg til skattepakken, og det kunne jo nok alt sammen lune hos topskatteyderne. For dem der tjener mest, sparer også mest i skat, som det straks blev fastslået af diverse økonomer. Nu er det måske også svært at undgå, al den stund, at det faktisk også er dem, der betaler mest i skat, men det er selvfølgelig bare en detalje.

Men forventningens glæde er måske den største for både skatteskaffedyr og Mercedes-indkøbere. Lige om hjørnet ventede selvfølgelig nogle sure socialdemokrater og nogle endnu mere vrisne DFere klar til at ødelægge festen. Så nu skal der nok dykkes dybt i de grumsede politiske vande, hvis de gaver skal hentes op.

Måske foregår der også groteske ting under overfladen hos Donald Trump. Det er på en måde svært at forestille sig, i betragtning af hvor groteske de ting er, der foregår på overfladen, men hvem ved – som allerede fastslået en gang her, så kan virkeligheden jo nogle gange overgå fantasien.

De færreste havde nok fantasi til at forestille sig, at The Donald ville lave en slags stand-up-show over reaktionerne på hans delvise opbakning til højre- ekstreme nationalister fra den fatale demonstration i Charlottesville – men jo det ville han. Og da også samtidig tilsvine et par almindelige republikanere, Mexico samt det løse. Han manglede lige at erklære krig mod en mindre stat, men det kan jo sagtens ske endnu.

»Skræmmende,« lød det fra en tidligere efterretningschef. »Smertefuldt,« lød det fra en anden republikaner.

Men spændende bliver det da at følge med i. For uanset hvad, der gemmer sig under overfladen, så kan man være sikker på at finde Donald Trump på dybt vand.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.