Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KLUMME

Ugen på kanten: Fra de lange knives nat til de lange næsers morgen

»Magt er ikke noget, man bare får. Magt er noget, man tager.«

Det er skarpe ord fra en, der ikke har holdt sig tilbage, både hvad angår at tage for sig af magten og af øretæverne bagefter - Ritt Bjerregaard. Og bemærkningen gjaldt en anden, der burde kende til spillet, nemlig Villy Søvndal. Han brokkede sig over, at han og SFs fine nye mandater i det sydjyske regionsråd blev fejet til side af venner og fjender, der delte magten mellem sig og efterlod Søvndal med en lang næse, en sur smag i munden og Ritts hånlige kommentar rivende i næsen: Velkommen tilbage, Villy.

Det var en af demokratiets festdage i tirsdags, og selv om det handlede om lokal og regional politik, så er det bestemt heller ikke for tøsedrenge, når vælgerne har forladt de små bokse, og rovet skal gøres op i de kun lidt større baglokaler rundt om i landet.

De lange knives nat er det blevet kaldt, men det er nok vel dramatisk. De lange næsers morgen er derimod et uimodsigeligt faktum, når den kampgejstopfyldte kandidat onsdag morgen indser, at ens største indflydelse på kommunens udvikling bliver at fjerne de valgplakater, der hænger fra lygtepælene.

På landsplan var det Venstre, der sad tilbage med den lange næse og et fald i både stemmer og borgmestre. Et klassisk udtryk for det, der kunne kaldes den omvendte borgmestereffekt – statsministereffekten – som i dagens Danmark betyder, at de, der sidder ved magten, de skal have nogle bank. Sidst indkasserede Venstre, da det var Thorning, der skulle skydes på, og denne gang er det så Løkkes tur til at koste stemmer i de lokale.

Det tog Venstre-bosserne Løkke og Jacob Ellemann-Jensen nu meget pænt – det er selvfølgelig også svært andet, hvis prisen for nogle ekstra borgmesterposter er, at de røde får taburetterne på Borgen. Eller røde og røde – Thornings højre hånd, Bjarne Corydon, udliciterede sig i denne uge endegyldigt fra konkurrencestaten til den fri konkurrence som ny chef for dagbladet Børsen.

Mindre pænt tog Venstres slagne borgmesterkandidat på Læsø til gengæld magtdelingen i baglokalet, da landets mindste kommune leverede et af de større dramaer. Ud af Kattegats blå bølger dukkede nemlig en DF-borgmester op og leverede en pudseklud til den lange næse, som forventningsfulde DF havde fået en over ved valget. På Læsø var der til gengæld ved at gå ø-kuller i den – »fandme flovt«, mente den slagne Venstre-mand, der i skrivende stund stadig pønser på nye intriger i ørådet.

I København var det begrænset med rævekagebagningen – men så er det jo godt, at vi har fået Alternativet til at hæve den underholdningsmæssige værdi af kommunalpolitikken. Allerede i dagene op til valget blev partiet kendt for sin kreative side ved midt i den almindelige sexchikane-debat at opfordre folk til at sende et billede af deres slappe penis ind til en munter collage. Og som om det slap-dick-nummer ikke var nok, skulle valgfesten holdes i en slags sex-klub. Intet kunne dog afholde de alternative københavnere fra at stemme på det festlige parti, der skubbede DF ud af borgmesterrækken og nu bare stod i det svære valg, om borgmesterposten skulle være fest og farverigdom som kultur- og fritidsborgmester eller panderynkende tungt stof i integrations- og beskæftigelsesforvaltningen. Okay – så var det valg heller ikke sværere, der er nu engang ikke så meget sex i arbejdsformidling og omegn.

Den sidste ballade om konstituering rundt om i kommunerne er dog næppe set her, hvor vi kun er fire-fem dage efter valget.

Se for eksempel i Tyskland. Her er det over fire uger siden, de stemte, og det er der ikke kommet så meget som en bette udvalgsformandspost ud af. Efter at man har vænnet sig til, at tysk politik er lige så spraglet som Merkels buksedragt, er der gået hårdknude i pagehåret i det germanske. Den magiske Mutti-effekt er åbenbart ved at løbe ud, og rundt omkring i Europa og verden breder rådløsheden sig: Hvem skal nu hjælpe Macron med hans EU-reformer, hvem skal afgøre, hvor meget Brexit skal koste, og hvem skal amerikanerne ringe til, når de vil snakke med chefen for Europa?

Hvis ikke de tyske socialdemokrater kommer ud af hængekøjen, kan det ende med, at tyskerne skal til valg en gang til, og det slipper de trods alt for på Læsø og i Dragør. Det ville også være upassende, nu hvor man lige havde set frem til, at valgplakaterne snart kunne afløses af julepynt.

Men dog nok mere passende end Zimbabwes udgave af demokratiet, hvor præsident Mugabe i den grad har kunnet skrive under på Ritts førnævnte politiske visdom. Bare fordi man er blevet 93 år og har knust alt modstand i 37 år ved magten, er der vel ingen grund til at gå på pension, mente magtmennesket. Indtil altså nogle tungt bevæbnede typer overbeviste ham om noget andet. Ikke ved et militærkup, selvfølgelig, det bruger man jo ikke længere, bedyres det på de kanter – men man kunne måske kalde det en noget håndfast konstituering.

Og Donald Trump forresten – han måtte efter at have fordøjet Thanks- giving-kalkunen til Twitter-tasterne for at understrege, at det altså var HAM, der skaffede tre amerikanske basketballspillere ud af et kinesisk fængsel.

For sådan er det jo - når man først har taget magten, så skal æren også tages.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.