Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ugen på kanten: Det er svært at vælte en minister, der ligger som en fladfisk på havets bund

Undskyldninger er en sjov størrelse – de er lette nok at give, hvis det bare handler om småting – og så kan de endda være lidt irriterende at høre på. Men når det virkelig betyder noget, tårerne flyder, og uretfærdighederne tårner sig op, så har de det med at blive stikkende i halsen, mens det hele ender i ære og storpolitik.

Men ikke for Esben Lunde Larsen. Den mand kan virkelig give en undskyldning. Ja, tredobbelt var den endda, da Venstres fiskeriminister i denne uge lagde sig med snuden i støvet overfor DFerne og oppositionen. Nok ud fra satsningen om, at det nu en gang er svært at vælte en minister, der i forvejen ligger ned som fladfisk på havets bund.

Men man kan nu godt få den mistanke, at det for Lunde Larsen var en af den slags undskyldninger, der ikke var særlig dybfølt – tredobbelt eller ej. Kun en uge tidligere var Lunde Larsen nemlig kæphøj som en kongereje, da han da nok lige skulle forklare Folketingets partier, at der ikke var noget at komme efter i sagen om fiskeriministerens kærlighed til kvotekongerne og fornægtelse af alle anbefalinger om, at de små fisk også skulle til fadet, når det gjaldt kvoterne.

Men nye afsløringer her fra Berlingske fik hurtigt den forklaring til at stinke som fisk på fjerdedagen – og så var det altså DF smed nettet ud. Så blev der halet i land fra ministeren, der slap med en næse. Om den næse så opfatter stanken, kan man tvivle på – fra de kanter, ministeren kommer, lugter fisk nu en gang af penge. Og så er det vist på tide at stoppe med fiskemetaforerne. Vi er ellers ikke engang nået til at kalde nogen for en torsk.

Men vi er nået til Løkke, som fortsatte turneen i det nordamerikanske efter sit succesrige håndtryks-klask med Trump. Først hos de gamle slaveøer i Vestindien, som vistnok også gerne ville have haft en undskyldning for det der med slaverne. Det fik de godt nok ikke, men til gengæld fik de lidt penge til studielegater og løfter om flere fremover, og det var vist lige så godt, forstod man på reportagerne derovrefra.

Så kunne Løkke fortsætte rejsen og i USA kunne Trump gøre klar til næste vigtige gæst – Kinas førstemand Xi Jinping. De kan jo passende tale lidt om deres fælles ven Putin og russernes ageren i Syrien. Her vil det aldrig komme til at handle om undskyldninger, men bare om skyld.

En hel verden kunne i denne uge høre om et nyt lavpunkt i de grusomheder i Syrien, som tilsyneladende ingen ende vil tage med Assads tropper som de skyldige. Hvor civile først stuvedes sammen i en lille by, inden giftgassen blev smidt ned over børn og voksne fra syriske fly, bakket op af russisk militær, som lige for en ordens skyld bombede hospitalet efterfølgende.

Så er det, at verdens øjne hviler på, det der engang var kendt som supermagt nr. 1, og sandelig om ikke Donald Trump reagerede. Godt nok lagde han ud med at kaste skylden for USAs valne optræden på Obama – og for en enkelt gangs skyld havde han jo så faktisk ret – men så blev der faktisk svaret igen med andet end FN-snak og undersøgelser, men derimod kontant missil-afregning mod den syriske giftgas-base.

Så ugens Trump er for en sjælden gangs skyld af de respektfulde. At manden så samtidig lige får tid til at tweete sin uforbeholdne støtte til en sexchikane-anklaget TV-vært på Fox News, viser jo bare præsidentens bredde.

Nå, men hjem igen. Hvis der en, der ikke har noget at undskylde lige for tiden er det Søren Pape, der på uforklarlig vis har fået gjort De Konservative hipt igen – sådan lidt i hvert fald. Og nok til at det er blevet stuerent at bekende sit konservative hjerte i den konservative hjemstavn, Frederiksberg. Her er der efterhånden så mange kendte stillet op, at de alene kunne fylde et helt program i Aftenshowet, efter at hjerneforsker Peter Lund Madsen, kendt som Hjerne-Madsen, også gerne vil arbejde for byens vel, ligesom rejsekongen Stig Elling og cykel-direktøren Brian Holm. Han sidder der i forvejen sammen med Helle Sjelle, der jo som eks-folketingsmedlem også er en slags kendt. Om end ikke nødvendigvis af den folkekære slags.

Det må være betryggende for de kendte, at der altid er et sted, de er velkomne. Hvem ved – måske kan der blive plads til Nicklas Bendtner, når han engang er færdig med udlandseventyret, som det hedder. Der senest har sendt ham til eventyrlige Norge, hvor Lord Bendtner lufter målnæsen på sin karrieres hidtil mindste stadions. Overaskende egentlig, at der overhovedet er plads til Bendtners ego, men det går åbenbart meget godt – i flere uger nu har han både spillet, scoret og undgået at lave skandale.

I Norge er man meget fokuseret på regional ulighed, og det skulle man måske også være i lille, flade Danmark. I hvert fald har det myldret med uligheds-statistikker i denne uge – i Jyllands-Posten har man kunnet læse, hvordan de får meget lavere karakterer på Lolland og Norddjurs, og i Berlingske kan man se, hvor meget ældre folk bliver i Holte og Gentofte. Der mangler bare en statistik, der viser, hvor meget mere kendte, de er på Frederiksberg, så er billedet komplet. Og så er de også meget rigere, de steder hvor de både bliver kloge og gamle, har man en mistanke om, så uretfærdighederne har da ingen ende. Hvem siger undskyld for det?

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.