Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uenighed om reformpres på eleverne

Skærpede adgangskrav kan føre til mistrivsel blandt elever, frygter lærere og forældre. Venstre og professor afviser blankt kritikken.

Lærere og forældre er bekymrede for følgerne af den nye gymnasiereform. »Vi ser alt for mange unge, som farer vild i deres eget liv på grund af det her øgede pres og ender på lykkepiller og i misbrug. Den tendens bliver kun forstærket nu,« siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen. Arkivfoto: ?Jens Nørgaard Larsen
Lærere og forældre er bekymrede for følgerne af den nye gymnasiereform. »Vi ser alt for mange unge, som farer vild i deres eget liv på grund af det her øgede pres og ender på lykkepiller og i misbrug. Den tendens bliver kun forstærket nu,« siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen. Arkivfoto: ?Jens Nørgaard Larsen

Det bliver sværere at komme i gymnasiet og dermed værre at være skoleelev. Det mener i hvert fald Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, som i kølvandet på den nye gymnasiereform spår en dyster fremtid for elevernes trivsel.

Reformen betyder, at elever som udgangspunkt skal have mindst 5 i gennemsnit af standpunktskaraktererne i både 8. og 9. klasse og »bekræfte« niveauet ved deres afgangseksamen for at blive erklæret parate til gymnasiet. I dag er kravet 4.

»Eleverne er tynget af systemet, som det er nu, og med reformen lægger man blot endnu en alen til den problemstilling,« siger Anders Bondo Christensen.

»Vi ser alt for mange unge, som farer vild i deres eget liv på grund af det her øgede pres og ender på lykkepiller og i misbrug. Den tendens bliver kun forstærket nu,« tilføjer han.

Reformens kattelemme

Landsorganisationen Skole og Forældre deler lærernes bekymring.

»Det er nærmest uundgåeligt, at presset stiger, når man hæver adgangskravene,« siger formand Mette With Hagensen og understreger, at det derfor bliver vigtigt at oplyse eleverne om kattelemmene i reformen.

En vej uden om adgangskravet på 5 i standpunktskaraktererne er at score 6 i de bundne prøvefag ved elevernes afgangs­eksamen. Så er gymnasiepladsen sikret. Det er den også for elever, der holder et snit på plus 5 i standpunktskaraktererne og opnår mindst 02 i gennemsnit af alle bundne prøvefag. Endelig kan en optagelsesprøve og en samtale være en vej ind, ligesom det »i helt særlige tilfælde« vil være muligt at blive optaget alene via en samtale.

Det system skal skoleeleverne have tid til at fordøje, og før det er sket, tør Danske Skoleelevers formand, Jens Vase, ikke vurdere konsekvenserne.

»Vi kan ikke sige noget om fremtiden for elevernes trivsel, når fremtiden har et udgangspunkt, vi ikke har set før,« siger Jens Vase og understreger, at organisationen gerne deltager i en senere evaluering af reformen.

Professor: »På høje tid«

Venstre er anderledes klare i mælet. Partiets børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen (V), afviser pure, at de skærpede adgangskrav vil føre til karakterræs og mistrivsel og mener i stedet, man gør eleverne en tjeneste.

»Det er misforstået kærlighed til de unge mennesker, hvis vi ikke forbereder dem på, at der er nogle faglige krav, de skal kunne klare, hvis de vil i gymnasiet,« siger hun.

Professor Niels Egelund fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet er enig og »ikke spor bekymret for et karakterræs«.

»Det er på høje tid, at man gør eleverne opmærksomme på, at de må hænge i med bøgerne, hvis de vil i gymnasiet. Hvis du kommer ind på gymnasiet med et gennemsnit fra folkeskolen på mindre end 5, så er risikoen for, at du får tre ulykkelige år altså stor,« siger han.

Den nye gymnasiereform træder i kraft i skoleåret 2017/18. Adgangskravene gælder dog først fra 2019.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.