Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udviklingshæmmede frygter at flere mister stemmeretten

Danskere, der får en værge i pengesager, mister også stemmeretten. Og de vil blive flere, frygter forening.

Flere voksne danskere vil fremover miste retten til at stemme ved et folketingsvalg, fordi de mister kontrollen med deres økonomi og derfor bliver umyndiggjort.

Det forudser politisk konsulent Thomas Gruber i de udviklingshæmmedes landsforening, Lev.

- Med den stigende digitalisering er der flere, der ikke kan overskue deres økonomi, og derfor må vi forvente, at flere vil komme under et paragraf 6-værgemål, siger han.

Et paragraf 6-værgemål er det mest omfattende værgemål og bliver til ved en domstol, når en person ikke skønnes at være i stand til at styre sin egen økonomi.

Det er dog ifølge Thomas Gruber de færreste, der er klar over, at en værge til at hjælpe med at holde styr på pengene samtidig koster retten til at stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger.

- Vi oplever, at mange bliver overraskede over det, siger han.

Samlet er der cirka 2000 danskere, der har fået frataget deres stemmeret på grund af et økonomisk værgemål.

En stor del af dem er udviklingshæmmede, men også andre med lidelser, der gør, at de ikke kan styre pengene i pungen, er i gruppen.

Fire af dem har sagsøgt staten i en civil sag, der bliver ført torsdag ved Østre Landsret.

De fire er vrede over, at deres manglende evne til at overskue økonomien automatisk gør dem stemmeløse.

Og det kan Thomas Gruber godt forstå.

- Bare fordi man eksempelvis ikke kan lade være med at tegne det ene mobilabonnement efter det andet, kan man jo godt have en holdning til, hvem der skal lede Danmark politisk, siger han.

Ud over retten til at stemme kræver de fire sagsøgere hver en godtgørelse på 20.000 kroner fra staten.

Dommen ventes om en måneds tid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.