Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udsatte ældre får garanti for ordentlig sundhedshjælp

Der skal være adgang til hjælp døgnet rundt fra »erfarne« sygeplejersker. For første gang stilles der nu fra centralt hold konkrete krav til den indsats, kommunerne skal kunne levere til sygdomsplagede ældre.

Centrale kvalitets-standarder skal nu sikre, at alle ældre med helbreds-problemer får en sundhedshjælp af ensartet høj kvalitet ude i kommunerne. Hér er sygeplejerske Jeanette Breiling på besøg hos 95-årige Oda Nielsine Sørensen, der bor på Ryetbo Plejecenter i Værløse.
Centrale kvalitets-standarder skal nu sikre, at alle ældre med helbreds-problemer får en sundhedshjælp af ensartet høj kvalitet ude i kommunerne. Hér er sygeplejerske Jeanette Breiling på besøg hos 95-årige Oda Nielsine Sørensen, der bor på Ryetbo Plejecenter i Værløse.

Tusindvis af skrøbelige ældre skal være sikre på at kunne få en ordentlig, akut sundhedshjælp fra erfarne, højt kvalificerede sygeplejersker, som står klar til at rykke ud døgnet rundt, hvis der sker en forværring af deres tilstand.

Det skal være slut med, at de ældre suser ud og ind ad hospitalerne og må indlægges igen og igen på grund af væskemangel, blærebetændelse og andre lidelser, som burde være håndteret på plejehjemmene eller i hjemmeplejen ude i kommunerne.

Det er holdningen i regeringen og Sundhedsstyrelsen, der nu griber ind og for første gang fra centralt hold fastsætter en række kvalitetsstandarder, som dikterer, hvilken hjælp de ældre skal kunne forvente fra kommunen i akutte tilfælde, og hvilke kompetencer sygeplejerskerne i de kommunale akutfunktioner skal have.

Samtidig afsættes flere hundrede millioner kroner til at styrke akut­funktionerne og løfte det faglige niveau.

»Det duer ikke, at behandlingen af syge og svage ældre er så forskellig i kommunernes akutfunktioner, som den er nu. Derfor skal vi sikre, at de ældre fremover får samme høje kvalitet over hele landet ved at stille krav til kommunernes tilbud til de borgere, der har brug for en særlig sygeplejeindsats derhjemme eller tæt på, hvor de bor. Det gør det tydeligt for både sygehuset og den praktiserende læge, hvad de henviser til og kan forvente, at en kommunal akutfunktion kan klare, og vi undgår forhåbentlig, at en gruppe sårbare ældre bliver så dårlige, at de får behov for at blive indlagt på et sygehus,« siger fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V).

Hård kritik af sundhedshjælpen

De centralt dikterede krav til kvaliteten kommer, efter at patienter, sygeplejersker og læger har rettet en hård kritik af sundhedshjælpen til de mest udsatte ældre, som har brug for omfattende støtte fra det offentlige velfærdssystem til at klare en tilværelse med ofte flere alvorlige sygdomme.

Bl.a. Alzheimerforeningen har berettet om grove svigt, hvor beboere på plejehjem ikke har fået den behandling, lægen ordinerer, lige­som personale ikke har reageret på ændringer i beboerens tilstand. Der har også været tilfælde, hvor demente beboere ikke har fået den fornødne ernæring.

I de nye kvalitetsstandarder fastslås det bl.a., at akutfunktionen skal være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage, at den skal være bemandet med »erfarne sygeplejersker«, der som udgangspunkt skal have 3 til 5 års, og minimum to års relevant, klinisk erfaring, og at der skal være kompetence til at udføre en stribe bestemte prøver, behandlinger og procedurer, f.eks. sondeernæring, anlægge kateter, administrere medicin i forbindelse med f.eks. smertebehandling og akutte blodprøver.

I Alzheimerforeningen glæder direktør Nis Peter Nissen sig over, at der nu stilles konkrete, høje krav til den akutte indsats, kommunerne skal være i stand til at yde til sygdomsramte ældre.

»Kvaliteten har været for uensartet i kommunerne, og nogle steder har indsatsen simpelthen været for dårlig. Derfor er kvalitet­standarderne det rigtige og nødvendige skridt at tage, så man - ligesom det er tilfældet i sygehusvæsenet - kan være sikker, at indsatsen i kommunerne har samme kvalitet, uanset om man bor i Gentofte eller Hjørring,« siger han.

Lægerne har ligeledes været kritiske overfor kvaliteten i de kommunale tilbud, som de mener er så svingende, at den fører til hyppige genindlæggelser og får dem til at holde igen med at udskrive patienter fra sygehusene.

Tilsvarende har også de kommunalt ansatte sygeplejersker selv været ude og slå alarm. De oplever, at de ældre har et stigende behov for kompleks sygepleje - og udskrives tidligere og tidligere fra sygehuset - og at sygeplejerskerne derfor har behov for et kompetenceløft inden for bl.a. demens, psykiatri, sårpleje og pleje af døende.

I en undersøgelse tilkendegav 40 pct. af sygeplejerskerne således, at de inden for den seneste måned havde haft en eller flere borgere, som var blevet indlagt på hospitalet, selv om indlæggelsen med den rette sygepleje­faglige indsats kunne være undgået.

Tilfredse sygeplejersker

Derfor er man også i Dansk Sygeplejeråd tilfreds med de nye kvalitetstandarder, der følges af en ekstraordinær bevilling på 445 mio. kr. i perioden 2016 til 2018 til at styrke akutfunktionerne i kommunerne, hvorefter der vil være 170 mio. i »varige« midler.

»I nogle tilfælde, hvor de ældre f.eks. lider af væskemangel eller infektioner, vil disse tilbud være mere skånsomme end at komme ind på et højt specialiseret hospital. Derfor er det vigtigt, at der er en national ramme for, hvad akutfunktionerne skal indeholde, og hvilke borgere og patienter der kan henvises til dem, så der ikke er 98 forskellige kommunale modeller med store forskelle i personalesammensætning og hvilke borgere man kan tage imod,« siger formand Grete Christensen.

Holdningen i kommunerne har traditionelt været, at det måtte være op til det enkelte byråd at afgøre, hvordan man skulle gribe tingene an. Men sådan er det ikke længere. Kommunernes Landsforening (KL) er godt tilfredse med de nye, centrale kvalitetstandarder, der kommer samtidig med, at man også er ved at udrulle en ordning med fast tilknyttede læger på plejehjemmene – ligeledes udsprunget af en aftale i Folketinget.

»Det har været noget diffust, hvad vi skal stille med. Men nu kommer der præcise og klare aftaler om ressourcer og kompetencer, og det skulle gerne give et langt bedre, samlet tilbud, så borgerne kan hjælpes i nærområdet og slipper for at løbe spidsrod mellem kommune, sygehus og praktiserende læger,« siger formanden for KLs social- og sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S).

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.