Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udlejer bekræfter: Det var sigtet lokalpolitiker, der bookede lokale til sexorgie

Per Zeidler er sigtet for rufferi i sagen om arrangement af gangbangs. Foto: pressefoto Syddjurs Kommune/Google Streetview
Per Zeidler er sigtet for rufferi i sagen om arrangement af gangbangs. Foto: pressefoto Syddjurs Kommune/Google Streetview

Ejeren af det tidligere forsamlingshus, hvor byrådsmedlem og udvalgsformand i Syddjurs Kommune, Per Zeidler, onsdag var til stede, mens der var arrangeret gruppesex i huset, fortæller nu, at hun har fået direkte besked fra Per Zeidler i forbindelse med booking af lokalet.

»Jeg har været i kontakt med Per igennem Facebook og telefonsamtaler, og det er Per, der har booket det,« siger Pia Schmidt Bank til BT.

Ifølge Århus Stiftstidende har lokalpolitikeren mindst to gange på 14 dage bragt unge kvinder til og fra arrangementer med gruppesex.

Men over for avisen afviste, Per Zeidler onsdag, at han er arrangør eller kunde ved sexarrangementerne.

»Jamen, jeg er på besøg, lige så vel som mange andre er på besøg,« sagde han, da avisens udsendte reporter konfronterede ham med beskyldningerne uden for det tidligere Ammitsbøl forsamlingshus, der nu bliver udlejet af Pia Schmidt Bank.

Hun fortæller til BT, at hun først onsdag aften blev bekendt med, at der under overskriften ‘GANGBANG ved Vejle den 8. november - med Putte på 19 år og Esther på 23 år - mulighed for sex uden kondom og analsex,’ var arrangeret gruppesex i hendes ejendom.

Det fik straks Pia Schmidt Bank til at ringe til Per Zeidler, fortæller hun.

»Jeg prøvede at ringe ham op i går aftes, men hans telefon er slukket,« siger hun.

Østjyllands Politi undersøger nu, om der i forbindelse med gangbang-arrangementerne kan være tale en straffelovsovertrædelse i form af rufferi, der kan give op til fire års fængsel. To 54-årige mænd, hvoraf den ene ifølge flere medier er Per Zeidler, er sigtet i sagen.

Pia Schmidt Bank er naturligvis ikke glad for, at der kan være foregået ulovligheder i hendes hus.

»Jeg har prøvet før, at nogen bare har efterladt en rodebutik, for man ved godt, at man løber en risiko, når man udlejer, men det her havde jeg ikke set komme,« siger hun.

BT har gentagne gange forgæves forsøgt at få en kommentar fra Per Zeidler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.