Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udlændingestyrelsen forsynede somalier med forkert kone

Familiesammenføringer skal ifølge loven afgøres individuelt. Men to mænd fik næsten enslydende afslag.

Familiesammenføringssager skal afgøres efter en konkret og individuel vurdering. Men en ny sag rejser spørgsmålet, om Udlændingestyrelsen copy-paster afslag.

Det skriver Information.

To somaliske kvinder, som så vidt vides ikke kender hinanden, kom til Danmark i 2013 og fik opholdstilladelse.

To år senere ankom deres respektive mænd, som heller ikke kender hinanden, og de søgte begge om familiesammenføring.

I oktober 2016 fik de med to dages mellemrum afslag fra samme sagsbehandler i Udlændingestyrelsen.

Men i den ene mands afgørelse står to steder navnet på den anden mands hustru - en kvinde, han slet ikke kender, og som intet har med hans sag at gøre.

Det er selvfølgelig en fejl, erkender kontorchef Lone Zeuner, som dog ikke vil udtale sig om den konkrete sag, da der ikke er indhentet samtykke til dette.

- Vores afgørelser træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af alle relevante oplysninger i de enkelte sager. Der kan ske fejl - herunder forveksling af navne - og det er beklageligt, hvis det ubegrundet giver anledning til at betvivle rigtigheden, siger hun til Information.

Det ser dog ud fra afslagene at dømme ud til, at der kan være tale om andet og mere end en simpel forveksling af navne - formuleringerne i begrundelserne i de to afslag ligger flere steder særdeles tæt op ad hinanden.

Den 25. oktober 2016 modtog den ene ægtefælle fra Somalia afslaget om familiesammenføring med sin hustru S.

Begrundelsen lød blandt andet: Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at du og S ikke har dokumenteret, at I har samlevet på fælles bopæl i mindst halvandet til to år.

To dage senere fik den anden mand fra Somalia afslag med en identisk begrundelse og med S' navn indsat, skønt det altså slet ikke er hans hustru.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.