Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udgifter til medicin eksploderer og presser regionerne

Regionerne mangler 800 millioner kroner til medicin i år. De mange penge skal hentes gennem besparelser.

Regionerne har svært ved at finde penge til stigende udgifter til medicin - og de forudser voldsomme stigninger i udgifter til medicinen, skriver Jyllands-Posten. I år vil der mangle 800 millioner kroner i budgettet til medicin til de danske patienter.

»Det går helt amok. Vi havde regnet med at kunne spare på medicinen, som udleveres på apoteket, for at have penge til sygehusmedicinen, men den forudsætning er helt skredet. Dertil kommer, at udgifterne til medicin på sygehusene stiger mere end forventet,« siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, til Jyllands-Posten.

Ifølge den økonomiaftale, Danske Regioner har indgået med regeringen, skal der i år spares 500 millioner kroner på medicin, der udleveres på apoteket. Besparelsen skulle have dækket stigende udgifter på sygehusmedicin, som også stiger.

Forklaringen skal dels finde i, at der er flere patienter, og dermed også et større behov for medicin - og så er der på flere områder kommet nyere og dyrere medicin.

I Lægemiddelindustriforeningen genkender koncernchef Ida Sofie Jensen tendensen og forklarer den over for Jyllands-Posten med, at der er kommet nye, banebrydende typer medicin på markedet. Hun vurderer, at problemet skal findes i kortsigtede økonomiaftaler mellem regeringen og regionerne.

Danske Regioner vurderer ifølge Jyllands-Posten, at der i år og i de kommende år vil være et underskud på cirka 800 millioner kroner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.