Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udenrigsministerium åbner for Olie-for-mad program

Udenrigsministeriet præsenterede i dag en overraskende ny åben linje i forhold til 1990’ernes skandaleramte nødhjælpsprogram i Irak, Olie-for-mad.

Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København. Foto: Brian Bergmann, Scanpix
Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København. Foto: Brian Bergmann, Scanpix

Bagmandspolitiet har siden 2005 efterforsket danske firmaers rolle i det kontroversielle program, og i den forbindelse har Udenrigsministeriet svaret på spørgsmål om medarbejdere og ministres viden om danske firmaers aktiviteter i Saddam Husseins Irak.

Indtil nu har ministeriet holdt kortene tæt til livet. Men i dag lagde de alle spørgsmål og svar i forbindelse med efterforskningen ud på deres hjemmeside. Samtidig får anklagemyndigheden lov til at afhøre fire medarbejdere.

Ifølge ministeriets juridiske chef, Peter Taksøe-Jensen sker det, fordi pressen har fået kendskab til - og offentliggjort enkelte dele af Bagmandspolitiets spørgsmål og ministeriets svar.

Han siger til Berlingske.dk, at det så var bedre, at give folk adgang til »den samlede sagssammenhæng«.

- Vi har offentliggjort det for medarbejdernes skyld, understreger han.

Bagmandspolitiet får nu også mulighed for at vidneafhøre medarbejdere. Peter Taksøe-Jensen siger, at man havde foretrukket, at de skriftlige svar kunne være nok. Men han understreger samtidig, at ministeriet har samarbejdet fuldt og helt med ankalgemyndigheden.

I pressemeddelelsen udsendt fra ministeriet lyder det:

- Der har i den seneste tid været fornyet interesse i offentligheden om Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets (SØK) efterforskning af en række virksomheder i forbindelse med FN’s Olie-for-mad program. Der har navnlig været fokus på de spørgsmål som Statsadvokaturen har stillet til Udenrigsministeriet og på Udenrigsministeriets fortrolige besvarelser, som tilsyneladende er kommet i dele af pressens besiddelse. Pressen har blandt andet omtalt navngivne medarbejderes rolle i sagen.

Blandt de personer, der er stillet spørgsmål om, og til er tre tidligere og en nuværende udenrigsminister. Der er blevet spurgt til deres viden om konkrete virksomheder og især til en rapport fra tidligere ambassadør i Syrien, Ole Wøhlers Olsen.

Bagmandspolitiets chef Jens Madsen understreger i dag over for Berlingske, at ingen af de tre ministre er mistænkte i sagen.

Han oplyser desuden, at det strafferetlige i sagen er faldet for forældelsesfrist:

- Det vi nu kigger på er konfiskationsansvar. Og derfor vil vi gerne have afhørt de fire vidner, siger Jens Madsen om de afhøringer, som Udenrigsministeriet nu har sagt ja til.

Læs Bagmandspolitiets spørgsmål og udenrigsministeriets svar her - og læse mere i Berlingske Tidende onsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.