Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udenrigsministeriet mangler kontakt med 20 danskere

Tre dage efter jordskælvet i Nepal kæmper de danske myndigheder fortsat med at få kontakt til de danskere, der opholder sig i landet. Listen er nu nede på 20 personer.

Tre døgn efter det ødelæggende jordskælv i Nepal mangler Udenrigsministeriets Borgerservice fortsat at høre fra i omegnen af 20 danskere, der formodes at opholde sig i landet.

Det oplyser centerchef Ole Egberg Mikkelsen fra Borgerservice til Berlingske Nyhedsbureau.

»Vi er nede på cirka 20. Det er danskere, vi ikke kan få kontakt til. Vi har stærke formodninger om, at de opholder sig i landet. Det kan typisk være fordi, at pårørende har ringet og sagt, at de formoder, at de pågældende opholder sig i landet,« siger Ole Egberg Mikkelsen.

Han fastslår samtidig, at det ikke nødvendigvis er alarmerende, at man endnu ikke har hørt fra danskerne tre dage efter, at skælvet, der blev målt til 7,9 på Richerskalaen, efterlod store dele af landet totalt ødelagt.

»Der er mange steder i Nepal, der er svært tilgængelige, og der er jo mange, der tager til landet for at trekke og opholde sig bjergene. Og der kan man altså godt lige skulle bruge nogle dage på at vandre ned til den nærmeste landsby for at få mobildækning,« siger Ole Egberg Mikkelsen.

Samtidig rejser medarbejdere fra Udenrigsministeriet i øjeblikket rundt på hospitaler i den hårdt ramte hovedstad, Kathmandu, for at undersøge, om der skulle være danskere indlagt, ligesom man forsøger at komme i kontakt med indkvarteringssteder nær populære vandreruter i bjergene.

En anden forklaring på radiotavsheden kan være, at der er tale om backpackere, der ikke nødvendigvis gør en dyd ud af at oplyse familien om ændrede rejseplaner.

»Og så ved forældrene måske ikke lige, at de unge har lavet billetten om, og at de ikke længere opholder sig i landet,« siger Ole Egberg Mikkelsen.

Myndighederne i Nepal har nu opjusteret dødstallet efter jordskælvet til knap 4.500 personer, mens 7.000 personer er blevet kvæstet. Tallene ventes at stige yderligere de kommende dage. Der er foreløbig ingen meldinger om danskere blandt de sårede eller dræbte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.