Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udenrigsministeriet bekræfter anholdelse af dansker i Israel

Ifølge oplysninger fra blandt andet Enhedslisten skulle der være tale om dansk lokalpolitiker fra Bergen.

Mikkel Grüner er byrådsmedlem for Sosialistisk Venstreparti i Bergen og dansk statsborger.
Mikkel Grüner er byrådsmedlem for Sosialistisk Venstreparti i Bergen og dansk statsborger.

En dansk statsborger er ganske rigtigt blevet anholdt i Israel. Det bekræfter Udenrigsministeriet mandag.

Søndag oplyste Enhedslisten i en pressemeddelelse, at den norske lokalpolitiker Mikkel Grüner, der er dansk statsborger og byrådsmedlem for Sosialistisk Venstreparti i Bergen, var blevet anholdt. Men nogen bekræftelse fra officielt hold var der ikke at få.

Ifølge norske Bergensavisen var Mikkel Grüner ombord på båden M/S Kårstein fra Bergen på vej til Gaza med medicinsk udstyr til sygehusene, der har desperat brug for det. Ombord var blandt andre også fem andre norske aktivister.

Ved 12:30-tiden mistede nogle andre både kommunikationen med M/S Kårstein, og det formodes derfor, at israelerne har opbragt båden. Israelske myndigheder hævdede nemlig, at skibet brød international lov, og anholdelsen af Mikkel Grüner skulle ifølge flere medier være sket af den årsag.

Den israelske marine bekræftede søndag, at man havde standset det norske skib.

Mandag kan Udenrigsministeriet herhjemme dog også alene oplyse, at der er sket en anholdelse af en dansker, men vil ikke oplyse identiteten på den anholdte på grund af tavshedspligt. Udenrigsministeriet oplyser dog, at det følger sagen og yder »sædvanlig konsulær bistand«.

Lederen af Ship to Gaza Norway, Torstein Dahle, frygter, at israelerne vil udøve vold mod dem, der var ombord. Han opfordrer derfor Norges udenrigsminister, Ine Eriksen Søreide, til at gå ud med en klar opfordring om, at blokeringen af det norske skib skal annulleres, da det er i strid med den internationale ret at kapre fredelige både i international farvand.

I alt var 22 aktivister om bord på den norsk registrerede båd »Kårstein«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.