Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udenrigsministeriet befrier bortførte kvinder med dramatiske flugtplaner

Kvinder, der af deres familier er blevet ført til udlandet under tvang, får lagt dristige redningsplaner af danske myndigheder. Udenrigsministeriet og ambassader uddanner ansatte til at håndtere æresrelaterede sager.

Hun blev bortført af sin far. Tæsket, truet og forsøgt tvangsgift med sin fætter. Men i dybeste hemmelighed lagde det danske udenrigsministerium en kompliceret redningsaktion med hjælp fra en lang række myndigheder i Danmark og udlandet, der med en flugtrute skulle redde Zahra hjem til Danmark. Men hendes historie er langtfra enestående.

I øjeblikket har Udenrigsministeriet 20 personer på en liste, som de prøver at hjælpe hjem fra udlandet til Danmark. Listen omfatter sager kategoriseret som »æresrelaterede.«

13 personer opholder sig i Mellemøsten og Afrika, og syv personer opholder sig i Asien. Ikke to sager er ens, men de har fællestræk, fortæller René Dinesen, chef for Udenrigs­ministeriets Borgerservice:

»Typisk er det yngre kvinder, som under tvang er blevet ført til et land, deres familie stammer fra. De får typisk frataget deres pas. En del bor i det, jeg vil kalde husarrest. Andre har et nogenlunde normalt liv. Fælles for dem er, at det er ulykkelige mennesker, der er i udlandet mod deres vilje.«

Etnisk Konsulentteam under Københavns Kommune, der blandt andet foretager trusselsvurderinger af de unges situationer, når de er kommet hjem, forklarer, at de unge kommer i klemme mellem forældrenes æresbegreber og deres opvækst i Danmark.

»Det handler grundlæggende om forældre, der mener, at deres barn er blevet for dansk,« siger Christina Elle fra Etnisk Konsulentteam.

Udenrigsministeriet oprettede en selvstændig kategori for æresrelaterede sager under Borgerservice og etablerede et samarbejde med andre ministerier, kommuner og organisationer i 2012.

Ministeriet har ikke statistik over, hvor mange i denne kategori de i alt har hjulpet hjem fra udlandet. De seneste fire år har man løbende haft mellem ti og 40 sager. En sag kan omhandle flere personer.

Zahra blev reddet af Udenrigsministeriet, da hendes far forsøgte at tvangsgifte hende væk. Foto: Søren Bidstrup
Zahra blev reddet af Udenrigsministeriet, da hendes far forsøgte at tvangsgifte hende væk. Foto: Søren Bidstrup

Mange af sagerne er komplicerede. René Dinesen understreger, at man i arbejdet med at få en dansk borger hjem skal overholde det pågældende lands love.

»Der er en svær balance mellem, hvad vi gerne vil gøre, og hvad vi kan gøre. Vi ville også betakke os, hvis andre lande ville udøve politiarbejde her i landet,« siger han.

Hvis en person bliver efterladt i et land, hvor Udenrigsministeriet ikke har nogen repræsentation, kan det være næsten umuligt at agere.

Stigende antal henvendelser

Borgerservice har sine egne specialister på området. Over de seneste år har i alt 100 ansatte ved danske ambassader verden over fået efteruddannelse, hvor håndtering af æresrelaterede sager er indgået. Mange af de æresrelaterede forbrydelser, der overgår unge mennesker både herhjemme og i udlandet, hører vi aldrig om. Men antallet af henvendelser til de kriseenheder, der hjælper i denne type sager, er stigende.

Det viser blandt andet tal fra Etnisk Ung, et rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter under Landsorganisationen for Kvindekrisecentre. Fra 2012 til og med i dag er antallet af henvendelser om genopdragelsesrejser steget fra 60 til 89.

En række forebyggende initiativer skal forhindre, at disse sager overhovedet opstår. Blandt andet indførte Integrationsministeriet efter norsk forbillede i 2014 en »udrejseblanket.« På blanketten bedes den unge udfylde så mange informationer om blandt andet rejse, adresse og slægtninges navne som muligt, så det bliver lettere for ministeriet at lokalisere dem.

Der er også iværksat lovgivning, der skal dæmme op for en mulig følgevirkning af tvungne udlandsrejser, nemlig tvangsægteskaber. Kort før jul faldt den første dom om tvangsægteskab i Danmark, siden loven blev indført i 2008. Retten på Frederiksberg idømte en 42-årig danskpakistaner tre et halvt års fængsel for at ville tvinge sin 17-årige datter til at gifte sig.

Læs første del af historien om Zahra i Magasinet i dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.