Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uddannelse redder unge fra at blive udsatte

Uddannelse er hovedforklaringen på, om unge ender på samfundets solside eller skyggeside. 23.000 unge mellem 25 og 29 år har ikke haft job eller uddannelse i mindst to år, viser analyse.

Arkivfoto: Studerende.
Arkivfoto: Studerende.

Det er på mange måder et trist taber-portræt, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tegner i sin nye analyse. Det er unge sidst i 20erne, der ikke laver noget som helst og ikke har gjort det meget længe. De har hverken været i job eller uddannelse i mindst to år, og der er tilmed rigtigt mange af dem. 23.000 eller hele otte procent af de 25-29 årige hører ifølge analysen til i denne kategori af »udsatte«. Unge, som er så langt væk fra job og uddannelse, som man nærmest kan komme.

»Det ridser den brændende platform op. Vi har i analysen siet alle de unge fra, der ryger midlertidigt ud, inden de kommer i gang igen i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Det her er et koncentrat, for det er de unge, der er ude i meget lang tid. Vi kan spørge os selv, om ikke 23.000 unge i denne kategori er lige i overkanten,« siger cheføkonom Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Men der er en mulig vej ud af tristessen. Analysen angiver således, at »uddannelse er hovedforklaringen på, om man ender som udsat eller ej«. To tredjedele af de udsatte unge har grundskolen som deres højeste uddannelse, mens det kun gælder for 13 procent af de ikke-udsatte unge. Samtidig viser tallene, at folkeskolen ikke har været den store succesoplevelse for de unge, der 10-15 år efter folkeskolens afgangsprøve ender med at blive udsatte. Kun 31 pct. af de udsatte unge har opnået mindst karakteren 4 i dansk og matematik, mens det gælder for 70 pct. af de øvrige unge.

»Vi sender dem ind i voksenlivet med megadårlige kort på hånden. De har ikke kunnet knække skolekoden, og de kommer skidt fra folkeskolen. Vi kan udpege dem tidligt i folkeskolen, for Undervisnings­ministeriets tal viser, at der er en fin sammenhæng mellem resultaterne i de nationale test i de mindste klasser og afgangskaraktererne. Hvis disse unge skal blive bidragydere til velfærdssamfundet, er vi nødt til at tænke nyt,« siger Mie Dalskov Pihl.

»Løkkepose« til folkeskoler

Aktuelt er flere reforminitiativer målrettet netop denne gruppe. Regeringens dagtilbudsplan prioriterer flere uddannede pædagoger til de 100 vuggestuer og børnehaver med flest udsatte børn. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har introduceret en »Løkkepose« til de 120 folkeskoler med de dårligste afgangskarakterer, hvor skolerne har mulighed for at opnå kontant belønning, hvis de forbedrer afgangskaraktererne med minimum fem procentpoint årligt i en periode på tre år. Desuden ventes det, at regeringen i den kommende uge præsenterer et udspil til at forbedre overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse for »restgruppen« af unge.

Dorte Andreas, der er næstformand i Skolelederforeningen, hæfter sig ved, at mange udsatte børn allerede er langt bagud, når de begynder i skole. Undersøgelser har vist, at der kan være op til to års forskel på børnenes sproglige niveau ved skolestart.

»Vi har brug for langsigtede løsninger, og nogle af de udsatte børn, der klarer sig dårligt i skolen, er allerede udsatte ved skolestart. Det er ikke, fordi vi i skolen løber fra opgaven, men vi har brug for en indsats allerede, når de starter i daginstitution,« siger hun.

Stor gevinst for samfundet

Dorte Andreas peger på folkeskolereformens understøttende undervisning som en vej til bedre motivation for skoletrætte elever.

»Den understøttende undervisning giver os muligheden for at organisere undervisningen på en anden måde og åbne op for det omgivende samfund. Det kan betyde noget for denne gruppe børn og unge, for det kan gøre dem mere motiverede, og vi ved, at motivationen har meget stor betydning for deres indlæring,« siger hun.

En analyse af de udsatte unge, som Rockwool-fonden gennemførte i 2016, viser, at der er en stor samfundsøkonomisk gevinst, hvis det lykkes at få gruppen af udsatte unge ind på arbejdsmarkedet. Gevinsten er på langt sigt (35 år) op til 31 mia. kroner.

»Det handler ikke kun om at tegne et trist billede. Vi skal ikke acceptere, at otte procent af de unge er totalt tabt. Det er unge, som det er værd at investere i – både menneskeligt og økonomisk,« siger Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.