Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uddannelse går i arv – hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Den sociale arv, når det gælder uddannelse, er blevet stærkere i løbet af de seneste tyve år. Det skyldes en mere polariseret ungdomsgruppe, hvor toppen løber hurtigere, og bunden falder igennem.

Uddannelsesvalg går ofte i arv i familier, viser forskning. Arkivfoto: Scanpix
Uddannelsesvalg går ofte i arv i familier, viser forskning. Arkivfoto: Scanpix

Selv om der i udgangspunktet er frit valg, går uddannelse ofte i arv. Halvdelen af alle unge uddanner sig på samme niveau som deres forældre, og cirka 15 procent vælger samme uddannelsesretning.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Inden for de erhvervsfaglige uddannelser er arveligheden særligt stærk. Blandt de faglærte unge har mere end 70 procent mindst én forælder, der også er faglært.

»Det kan være en sovepude, når så mange går i mors og fars fodspor. Den vej var måske god og naturlig for 50 år siden. Men det går hurtigere og hurtigere, billedet ændrer sig, udbuddet af uddannelser er enormt, og arbejdsmarkedet er langt mere omskifteligt. Samtidig kan vi se i krystalkuglen, at vi kommer til at mangle faglærte, og derfor er det nødvendigt, at andre end de faglærtes egne børn vælger denne vej,« siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tendensen til, at uddannelse går i arv, er blevet stærkere over de senere år, oplyser professor Martin D. Munk, der i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på en større undersøgelse af social mobilitet i uddannelser blandt unge i perioden frem til 2013.

»Når vi ser på gruppen af 25-35-årige, kan vi se, at den sociale arv i uddannelser er vokset i løbet af de seneste tyve år. Populært sagt er der en stigende tendens til, at kemiingeniørens datter læser biokemi, og lægebørn bliver læger. Det er overraskende, at børnenes uddannelsesvalg i stigende grad bliver afhængigt af forældrene,« siger Martin D. Munk, der forsker ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

Den stærkere sociale arv skyldes formentlig, at gruppen af unge er mere polariseret i dag.

»Toppen løber hurtigere, og bunden falder mere igennem. Tidligere kunne velhaveres og veluddannedes børn godt leve et mere bohemeagtigt liv, hvor de brugte flere år på at tage på højskole, spille guitar og rejse rundt i verden. Men den gruppe er blevet mere målrettet og fokuseret på uddannelse og arbejdsmarked. Omvendt er der en gruppe af unge, der er faldet helt bagud, og som er meget vanskelige at få i uddannelse. Vi har plukket de lavthængende frugter først og har nogle af de tungeste tilbage, som har andre problemer end manglende uddannelse,« siger Martin D. Munk.

Social arv i uddannelse behøver dog ikke at være negativ.

»Over generationer har vi glemt betydningen af den positive sociale arv. Vi kan få rigtigt gode tømrere, som er tredjegenerationstømrere og har fået det ind under huden hjemmefra. Den sociale arv er ikke nødvendigvis et problem, men det er den i de familier, hvor man i generationer er på offentlig forsørgelse,« siger Martin D. Munk.

Brug for bedre vejledning

Mie Dalskov Pihl mener, at folkeskolens uddannelsesvejledning skal opgraders.

»Det er naturligt, at man som ung lader sig inspirere. Det er også ret flot, at 70 procent af de faglærte unge kommer fra faglærte hjem. Det er en ret god anbefaling af de faglærte uddannelser. Vi skal bare have flere med på vognen, og det er svært at vælge som 15-årig. Der skal være mulighed for mere indviduel vejledning, end at man bare konstaterer, at en elev er uddannelsesparat og har sat flueben ved gymnasiet. Man skal gå de unge mere på klingen,« siger Mie Dalskov Pihl.

Uddannelsesvejledningen i folkeskolens ældste klasser bør ændres, så der ud over fokus på elevernes valg af ungdomsuddannelse kommer mere generel uddannelse i arbejdsliv, uddannelse og karrierevalg. Det mener Randi Boelskifte Skovhus fra VIA University College, der forsker i uddannelsesvejledningen i grundskolen.

»Vejledningen bør bredes ud og give eleverne et bredt indblik i uddannelsesverdenen og arbejdsmarkedet. Det kan hjælpe dem til nu og senere at skabe en bedre sammenhæng mellem liv, læring og arbejde. Det er en del af deres dannelse, og det hører med til at blive voksen samfundsborger at kende uddannelses- og arbejdsmarkedet. Deres valg af ungdomsuddannelse er det første af en række valg af, i hvilken retning de vil gå. Derfor er det et problem, at vi primært fokuserer på, at vejledningen skal handle om at hjælpe eleverne til at vælge gymnasium eller erhvervsskole,« siger hun.

Randi Boelskifte Skovhus’ undersøgelser viser, at eleverne er interesserede i de vejledningsaktiviteter, som handler om uddannelser, de overvejer at søge. Men når de først har fået en idé om, hvad de vil vælge, falder interessen. Hvis de eksempelvis har besluttet sig for gymnasiet, mister de interessen for at besøge en erhvervsskole.

Et konkret eksempel på stærk social arv er medicinstudiet, der er den lange videregående uddannelse, hvor familiens indkomst spiller den største rolle. En undersøgelse, TNS Gallup har lavet for Ugeskrift for Læger, viser, at en fjerdedel af de danske læger er vokset op i højindkomstfamilier, over halvdelen er vokset op i familier med middelindkomst, mens kun 16 procent angiver, at de kommer fra en lavindkomstfamilie. Det er især de ældre læger og de helt unge, der kommer fra velstillede hjem, mens rekrutteringen til lægestudiet var bredere i perioden 1975-85, oplyser Martin D. Munk på baggrund af sin forskning.

I den anden ende af spektret finder vi en sand solstrålehistorie i undersøgelsen af social mobilitet over tid.

Gruppen af børn og unge med ufaglærte forældre er nemlig faldet drastisk i løbet af de seneste 50 år. 60 procent af mødrene til årgangen, der er født i 1960, var helt uden uddannelse. Denne andel var faldet til 15 procent af 1980-årgangen. »Det er nærmest en revolution,« siger Martin D. Munk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.