Ud med de 37 timer - danskerne vil selv bestemme, hvor meget de skal arbejde

Danskerne skal have ret til selv at bestemme, hvor meget de vil arbejde, mener danskerne. Innovationsminister Sophie Løhde minder om, at danskernes ønske om fleksibel arbejdstid samlet set ikke må blive lig mindre arbejdstid.

Københavns Kommune har kørt et pilotprojekt, hvor kommunalt ansatte SOSU'er og sygeplejersker har kunnet vælge at gå op eller ned i tid. SOSU-medhjælper Pia Egbo er gået op i tid. Vi besøger hende, mens hun er hjemme hos borgeren, Karin Andersson.
Københavns Kommune har kørt et pilotprojekt, hvor kommunalt ansatte SOSU'er og sygeplejersker har kunnet vælge at gå op eller ned i tid. SOSU-medhjælper Pia Egbo er gået op i tid. Vi besøger hende, mens hun er hjemme hos borgeren, Karin Andersson.

Nye muligheder for fleksibel arbejdstid for ansatte i danske kommuner bør også gælde ansatte i staten. Og det ville være en god idé, hvis man som lønmodtager kunne arbejde mindre i nogle perioder i livet og mere i andre. Der er ikke uld i mund, når danskerne tilkendegiver deres ønsker til arbejdstid.

Hele 83 pct. er i varierende grad enige i, at man som lønmodtager skal kunne arbejde mere i nogle perioder og mindre i andre perioder af arbejdslivet. Og 75 pct. mener, at man som lønmodtager selv skal have ret til at bestemme hvor mange timer, man vil arbejde. Det viser en meningsmåling om fleksibel arbejdstid, som TNS Gallup har foretaget for Berlingske.

Mens det sidste ønske kan lyde urealistisk, er fleksibel arbejdstid allerede in, fortæller professor i statskundskab Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

»Mange lønmodtager oplever, at de godt kunne ønske sig bedre balance mellem familieliv og arbejde, bl.a. fordi der er en uhensigtsmæssig fordeling af arbejde over et arbejdsliv. Du skal knokle, lige når du kommer ind på arbejdsmarkedet, hvor du også skifter familie,« siger Thomas Bredgaard og fortsætter – om fremtiden for større fleksibilitet for medarbejderne på arbejdsmarkedet.

»Det er en nød, man ikke har fået knækket endnu. Nogle virksomheder giver sine medarbejdere noget frihed, og i nogle overenskomster har man taget hul på det. Men politisk har det været et område, som man ikke har fået adresseret. I udgangspunktet har vi et meget fleksibelt arbejdsmarked herhjemme, men det er især fleksibelt for arbejdsgiverne, der har mulighed for at hyre og fyre og skrue op og ned i opgaverne for medarbejderne,« siger han.

Fleksibel arbejdstid spirer

Cirka 500.000 privatansatte på DA og LO-området har siden slutningen af marts kunnet stemme om en ny overenskomst, der netop tager hul på den fleksible arbejdstid, og i går kom resultaterne. 56,5 pct. stemte ja, mens 43,5 pct. stemte nej, og dermed blev en ny overenskomst for de næste tre år vedtaget.

Dels vil overenskomsten fordoble den såkaldte fritvalgslønkonto, der giver medarbejdere mulighed for at spare ekstra kroner op til ferien eller købe ekstra omsorgsdage. Og dels indfører den et forslag om »systematisk overarbejde«, hvor arbejdsgiver nu får ret til at forlange en times overarbejde pr. dag i maksimum fem dage om ugen på arbejdspladser, hvor det ikke er lykkedes ledelse og medarbejdere at blive enige om en lokal aftale om varierende arbejdstid. Flere fagforbund har udtrykt bekymring for, hvad arbejdsgivere vil kunne bruge den regel til, så overenskomsten indeholder altså mere fleksibilitet, men den gælder begge veje så at sige.

Overenskomsten er udtryk for, at mere fleksibel arbejdstid vinder frem. Også en lang række kommuner med København Kommune i spidsen har de seneste måneder arbejdet på at indføre mere fleksibel arbejdstid bl.a.ved at understrege, at chefer fremover så vidt muligt skal imødekomme medarbejderes ønsker om ændret arbejdstid. Direkte adspurgt mener fire ud af fem danskere, at en sådan ordning også bør gælde privatansatte og ansatte i staten.

»Tidsbanken« kan være et svar.

Først næste år sætter de statsansatte og deres arbejdsgiver, Finansministeriet, sig omkring bordet og forhandler overenskomst. Formanden for Hærens Konstabel- og Korporal Forening, Flemming Vinther, er også formand for OAO-stat, der repræsenterer 28 medlemsorganisationer med ansatte på offentlige arbejdspladser, samt formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg. Dermed skal han lægge arm med innovationsminister Sophie Løhde i forsommeren 2018.

Vinther hører også sine medlemmer tale om fleksibel arbejdstid. Selv flirter han med tanken om en »tidsbank«.

»I dag er det ofte sådan, at når du har noget merarbejde, kan du afvikle eller få det udbetalt. Med en tidsbank får du en ny mulighed: Du kan sætte dine ekstra timer ind i en tidsbank og bruge dem senere hos din nye arbejdsgiver,« siger han.

Flemming Vinther understreger, at man ikke skal kunne gå i minus i tidsbanken. Men en tidsbank knækker for ham en svære nød for de ansatte:

»Mange af de aftaler, der findes i dag, er bundet op på den arbejdsgiver, du er hos nu. Kunne man istedet se sin arbejdstid på tværs af et arbejdsliv? Med tidsbanken kan du gå i dialog med din nye arbejdsgiver om at trække tiden ud igen,« siger han.

Det betyder, at man kan gå til sin nye arbejdsgiver og eksempelvis bede om en ekstra fridag om ugen i en længere periode, som så er finansieret af de ekstra timer, man har indsat i tidbanken hos sin gamle arbejdsgiver.

Sophie Løhde maner til besindelse

I Finansministeriet har minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, stor forståelse for, at den enkelte dansker igennem sit arbejdsliv har forskellige behov i forhold til arbejdstid. Men hun understreger også, at den danske beskæftigelse er i god gænge, og at der »derfor er god grund til at være påpasselig med tiltag i den offentlige sektor, der risikerer at føre til lavere samlet arbejdstid«.

Desuden rummer overenskomsterne for de statsansatte allerede nu mulighed for mere fleksibel arbejdstid.

»Det vil kunne ske ved en ledelsesbeslutning i dialog med medarbejderne, herunder efter drøftelse i samarbejdsudvalget. Hvis ledelse og medarbejdere på en statslig arbejdsplads gerne vil gøre noget tilsvarende, så er det umiddelbart min vurdering, at det kan lade sig gøre,« siger Sophie Løhde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.