Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyveknægte stjæler seks svævefly

En svæveflyveklub har fået stjålet seks svævefly fra en hangar i Aars. De er muligvis bragt ud af landet.

En svæveflyveklub har fået stjålet seks svævefly fra en hangar i Aars. De er muligvis bragt ud af landet. Foto: iris.
En svæveflyveklub har fået stjålet seks svævefly fra en hangar i Aars. De er muligvis bragt ud af landet. Foto: iris.

Det var et noget usædvanlig udbytte nogle tyveknægte gik efter, da de i løbet af ugen begik indbrud ved Aars i Himmerland.

Fra Aviator Aalborg Svæveflyveklub blev der stjålet seks svævefly, der hver især koster mellem 250.000 og 800.000 kroner.

Flyene var pakket ned i transportcontainere. Dem har gerningsmændene brudt op og fjernet flyene, som de så er kørt væk med på et "ukendt transportmiddel", som det hedder i en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi.

»Selv om de er pakket til transport, så er de syv til ni meter lange, så de har skullet bruge noget meget stort til at køre dem væk,« siger politikommissær Preben Møller fra lokal efterforskning Himmerland til Ritzau.

Det bemærkelsesværdige tyveri er sket på et tidspunkt fra mandag aften til tyveriet blev opdaget torsdag formiddag.

Flyene er formentlig bragt til udlandet, da markedet for stjålne svævefly i Danmark er meget begrænset.

»Der er jo en del klubber rundt om i landet, men det vil jo lynhurtigt spredes, at en klub har fået stjålet seks fly. Så det vil være alt for risikabelt at prøve at sælge dem i Danmark,« forklarer Preben Møller.

»Så min umiddelbare vurdering er, at de er fragtet ud af landet,« fortsætter han.

Politiet vil meget gerne høre fra folk, som måtte have bemærket usædvanligt store sættevogne eller andre transportkøretøjer i området i ugens løb.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.