Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyskland slår terroralarm

Tyske myndigheder valgte nytårsaften at lukke to banegårde i München af frygt for IS-terror. For halvanden måned siden valgte tyskerne af samme årsag at aflyse en fodboldlandskamp i Hannover.

Tysk militærpoliti stod nytårsaften vagt foran en banegård i München, da der var indikationer på, at byen ville blive ramt af et terrorangreb.
Tysk militærpoliti stod nytårsaften vagt foran en banegård i München, da der var indikationer på, at byen ville blive ramt af et terrorangreb.

Flere mænd fra Syrien og Irak var angiveligt klar til at begå et terrorangreb nytårsaften på en eller to banegårde i den sydtyske storby München.

Ifølge Bayerns indenrigsminister, Joachim Herrmann, har de fem-syv mænd tilknytning til terrororganisationen IS, og tyskerne må, som han sagde på et pressemøde i går, »sandsynligvis indstille sig på længere tids konflikt med IS«.

 

»Vi bliver nødt til at gå ud fra, at i går ikke var den sidste gang. Vi har et relativt godt overblik over trusler her i Tyskland. Men når det gælder trusler fra udlandet, ser det helt anderledes ud,« lød det på pressemødet.

Advarsel mod at deltage i store forsamlinger

Politiet i München valgte efter oplysninger fra bl.a. franske efterretningskilder om et muligt terrorangreb at lukke og evakuere de to banegårde nytårsaften. Begge genåbnede dog sidst på natten, men politiet var efterfølgende talstærkt til stede på såvel begge stationer som i resten af München.

Så 550 ekstra betjente blev udkommanderet i løbet af natten, og politiet advarede folk om i det hele taget at undgå at deltage i store forsamlinger.

Det er uklart, hvordan mændene ville gennemføre angrebet. Men avisen Bild beretter, at to af dem skulle være selvmordsbombere, mens resten skulle være hjælpere. Først skulle den ene af dem detonere sin bombe, og i den efterfølgende panik skulle den anden udløse sin bombe. Om begge angreb skulle foregå på en og samme station eller på begge stationer, fremgår ikke af Bilds oplysninger.

Politichefen i München, Hubertus Andrä, afviste i går, at myndighederne overreagerede ved at udsende terrorvarsel og evakuere stationerne.

»Det var ikke en fejlalarm. Vi fik oplysninger fra to kilder, og vi var nødt til at tage dem alvorligt,« sagde han til Bild.

Politiet oplyser, at de kender navnene på cirka halvdelen af de mulige terrorister. Men hvorvidt navnene er rigtige, er uklart, og derfor er politiet endnu usikre på mændenes identitet. Af samme grund afviser politiet, at der er en menneskejagt i gang på konkrete mistænke.

Flere europæiske byer blev berørt

Beslutningen om at varsle terror i Tyskland kommer halvanden måned efter, at en fodboldlandskamp i Hannover 17. november mellem Tyskland og Holland blev aflyst af myndighederne. Dengang reagerede tyskerne også på et tip fra udenlandske efterretningskilder om, at der kunne være bomber eller bombemænd på stadion. Der blev dog ikke fundet bomber efterfølgende, og ingen er endnu blevet arresteret i sagen.

Frygten for nytårsterror ramte ikke alene München. I belgiske Bruxelles førte den til, at en stor markering af nytåret med bl.a. fyrværkerishow blev aflyst. Det samme skete i Paris, hvor mere end 11.000 betjente, brandmænd osv. var på gaderne.

Syv personer er de seneste dage blevet anholdt i Bruxelles i relation til terrorplaner eller til terrorangrebet i Paris i november, der kostede 130 mennesker livet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.