Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyskland bryder med forsigtighede over for islamistiske foreninger

Mens de tyske myndigheder flere gange har lukket moskeer, senest kort før jul i Bremen, er man andre steder i Europa mere forsigtig med at gribe til forbud mod foreninger og institutioner, der medvirker til at hverve jihadister.

100 betjente var udkommanderet, da tysk politi i december udførte en razzia mod en islamisk forening i Bremen.
100 betjente var udkommanderet, da tysk politi i december udførte en razzia mod en islamisk forening i Bremen.

BARCELONA: Der blev gået håndfast men også politisk korrekt til værks, da tysk politi i begyndelsen af december gennemførte en storstilet razzia mod en islamistisk forening i Bremen. Blandt de over 100 udkommanderende betjente var der både kvinder og mænd, så de mistænkte kunne blive kropsvisiteret og udspurgt af personer af eget køn. Samtidig foregik aktionen uden brug af hunde, og betjentenes fodtøj var ifølge nogle kilder udstyret med beskyttende plastikposer, da de stormede en moské og andre faciliteter i forbindelse med fredagsbønnen.

Bestræbelserne på ikke at krænke islams regler for god opførsel forhindrede imidlertid ikke myndighederne i efterfølgende at opløse den salafistiske såkaldte kultur- og familieforening Masjidu-l-Furqan samt at lukke dens moské. Et skridt, som blev taget for at bremse et omfattende jihadistisk hvervningsarbejde, der har forsynet Islamisk Stat (IS) med mindst 26 hellige krigere af begge køn.

»Vi kan ikke tolerere den slags foreninger, og vi må bruge alle legale midler for at forhindre, at de medvirker til angreb i Tyskland eller til at sende folk af sted til krigszoner,« forklarede den øverste ansvarlige for sikkerheden i den nordlige delstat, senator Ulrich Mäurer.

Det er ikke første gang, de tyske myndigheder lukker en moské. I 2010 skete det samme for det lokale i Hamborg, der i sin tid fungerede som mødested for 11. september-hovedmanden Mohammed Atta og hans medsammensvorne. Og indenrigsminister Thomas de Maizière ville efter Bremen-aktionen ikke udelukke, at lignende indgreb var under opsejling andre steder i forbundsrepublikken.

Europæisk forsigtighed

I andre europæiske lande har man indtil nu været mere forsigtig med at gribe til forbud. I Belgien, der er storleverandør af jihadister, lænede en polemisk moské i Bruxelles-forstaden Evere sig ifølge lokale medier for et par år siden op ad et rødt kort, og dens tidligere imam blev i juli fængslet på mistanker om terrorisme. Men hverken her eller i andre lande har Berlingske kunnet finde klare eksempler på, at moskeer er blevet lukket for at hverve eller på anden måde medvirke til terrorisme. Til gengæld bliver der flere steder slået hårdt ned på radikale imamer med for den for nylig dømte egyptisk-britiske Abu Hamza som det mest kendte eksempel.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke bliver lukket moskeer i lande som Frankrig, Italien og Spanien. Det sker blot – i hvert tilfælde officielt – af andre årsager. For lille kapacitet til antallet af troende, eksempelvis, eller faldefærdige bygninger og hensynet til brandregulativer. Hvorefter det berørte trossamfund som regel har mere end svært ved at etablere sig igen i nye lokaler.

Under alle omstændighederne spiller moskeerne i Europa ikke længere samme centrale rolle som tidligere for organisationer som IS. Ifølge avisen El País’ kilder i den spanske efterretningstjeneste foregår hvervningen af hellige krigere i stigende grad via internettet, direkte og uden behov for indoktrinerende vækkelsesprædikanter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.