Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Tyske ridser i forkromet Femern-projekt

Tyskland har meddelt den danske transportminister, at de ikke har en elektrificeret jernbane klar til at modtage eltog fra den danske ende af Femern-forbindelsen før tidligst i 2024, selv om forbindelsen skal stå færdig i 2021.

Forberdelserne til byggeriet af Femern-forbindelsen er så småt i gang ved Rødbyhavn.
Forberdelserne til byggeriet af Femern-forbindelsen er så småt i gang ved Rødbyhavn.

Kan man forestille sig, at den kommende faste forbindelse over, eller rettere under, Femernbælt, vil blive indviet i 2021 med royale og præsidentielle snoreklip, uden at tunnelen under bæltet har forbindelse til elektrificerede jernbaner i begge ender? Det svarer til at indvie en bro, der mangler den ene ende, og situationen har altså potentiale til at blive en pinlig forestilling.

Ikke desto mindre er risikoen for, at Femern-forbindelsen åbner sådan, til stede.

Tyskland har meddelt den danske transportminister, Magnus Heunicke (S), at de ikke har en elektrificeret jernbane klar til at modtage eltog fra Danmark før tidligst i 2024, og det selv om traktaten mellem Danmark og Tyskland om Femern fra 2008 forpligter tyskerne til at blive klar med deres jernbane, når Femern-forbindelsen åbner.

Til gengæld vil tyskerne fremskynde bygningen af vejforbindelsen på den tyske side, som ifølge traktaten først skal gøres færdig syv år efter tunnelåbningen.

Ifølge kilder skyldes den tyske forsinkelse ikke modvilje mod projektet. Forbundsregeringen i Berlin er stadig aldeles positiv, og man skal huske, at traktaten blev til virkelighed efter kansler Angela Merkels personlige indgriben. Tysklands vanskeligheder med at opfylde traktaten skyldes en kombination af akutte lommesmerter og tyske miljøaktivister, der ikke bryder sig om opgradering af ínfrastrukturen på Femern.

Oprindeligt var det meningen, at Tyskland ville udbygge og opgradere den eksisterende enkeltsporede jernbane fra Femern mod syd. Men lokale protester især fra badebyerne tæt på strækningen førte til, at Deutsche Bahn skal bygge en ny, dobbeltsporet bane, som i hovedsagen følger motorvejen. Det koster væsentligt mere end forudsat. Desuden har tyskerne ligesom danskerne opdaget, at gamle broer ikke kan holde til den tunge godstrafik. Ligesom danskerne bygger en ny Storstrømsbro, vil tyskerne bygge en ny bro over Femernsund. Det bliver dyrt.

Netop i år skal forbundsregeringen forhandle en ny femårsplan om infrastruktur i hele Tyskland, og der bliver brug for alle pengene. Tyskland har et problem mere: Deres investeringer på et tocifret milliardbeløb skal findes hos skatteyderne. Danskerne betaler broen og landanlæggene med brugerbetaling.

Hvis resultatet bliver en forsinkelse som ønsket af tyskerne, går Danmark glip af vigtige fordele for jernbanetrafikken i perioden. Storebælt er godt fyldt op med godstog, som også fylder og bremser på turen over Sjælland og Fyn på vej mod kontinentet. DB Schenker, der er den førende jernbanegodstransportør i Skandinavien, vurderer, at mere gods må over på lastbiler frem for på tog, når kapaciteten på banen er fyldt.

Nogle år med manglende indtægter fra jernbanetrafik via Femern-forbindelsen skulle ikke blive et større økonomisk problem. Langt hovedparten af indtægterne forudses at komme fra biler og lastbiler.

Så hvad gør Danmark og transportministeren nu? I første omgang skal Magnus Heunicke besøge sin kollega. Tyskerne har et solidt økonomisk problem og er vel til at forhandle med. I Danmark vil tempoet i byggeriet blive opretholdt. Det vil, vurderer man, være den bedste måde til at presse tyskerne til at komme videre med deres del af forbindelsen.

Ministeren skal også have sit hjemlige politiske flertal på plads, hvis traktaten skal justeres. Dansk Folkeparti har allerede opfordret ministeren til at stå fast på traktaten, og det samme gjorde Venstre før jul, da forsinkelsen begyndte at rumle. De vil tage sig betalt, for eksempel ved at flytte udgiften til Storstrømsbroen over til Femern-projektet, hvilket vil frigøre fire milliarder til eksempelvis motorveje. Endelig er et valg og regeringsskifte en mulighed, inden Femern-problemet er løst. Så bliver det de borgerlige, der skal balancere en ny aftale hjem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.