Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk mindretal: Vi må åbenbart ikke stikke næsen for langt frem

Det tosprogede byskilt i Haderslev fik en kort levetid. Nu er det fjernet efter hærværk, men det tyske mindretal i Sønderjylland tror på, at byskiltene nok skal komme op en dag.

Haderslev i Sønderjylland fik som den første danske by et byskilt på tysk. Eksperimentet sluttede dog hurtigt efter hærværk.
Haderslev i Sønderjylland fik som den første danske by et byskilt på tysk. Eksperimentet sluttede dog hurtigt efter hærværk.

Hvor der er nationale mindretal, er der uro og konflikt. Det er reglen mange steder i verden, men ikke i Sønderjylland, hvor det fredelige forhold mellem det danske flertal og det tyske mindretal har fået forskere til at udråbe området til et eksempel til efterfølgelse.

Og dog. For noget tyder på, at der fortsat lurer spændinger under overfladen. Natten til søndag væltede ukendte gerningsmænd i Haderslev et nyt byskilt, der også rummer byens tyske navn, Hadersleben.

Byskiltet har udløst vild debat i det sønderjyske, efter borgmester H.P. Geil (V) besluttede at sætte det op i forrige uge.

I Danmark taler vi dansk, lyder et ofte gentaget argument mod tosprogede skilte, og borgmesteren har besluttet, at skiltet ikke skal sættes op igen.

Det er allerede doneret til Museum Sønderjylland, der vil bruge det i en udstilling om grænselandets historie.

Generalsekretær Uwe Jessen fra Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), det tyske mindretals organisation, er skuffet over de negative reaktioner, både fra de anonyme hærværksfolk, men også fra de borgmestre, der har afvist at følge Haderslevs eksempel.

»Vi må åbenbart ikke stikke næsen alt for langt frem. Forholdet mellem dansksindede og tysksindede er blevet bedre, men det er stadig brug for information og dialog, både med politikere og med befolkningen,« siger generalsekretæren, der også er i byrådsmedlem i Haderslev, valgt for Slesvigsk Parti.

Der er et sted mellem 15.000 og 20.000 medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland. De har deres egne børnehaver, skoler og foreninger, men indgår ellers fuldt ud i det danske samfund.

Museumsinspektør Carsten Porskog Rasmussen fra Museum Sønderjylland er ikke overrasket over, at nogle dansksindede sønderjyder har reageret særdeles skarpt på tanken om at anerkende mindretallet med tysksprogede byskilte.

»Man skal huske på, at Sønderjyllands nationale tilhørsforhold har været omdiskuteret på en måde, som ikke kendes andre steder i Danmark. Sønderjylland var en del af Tyskland mod flertallets vilje, og nu oplever nogle byskiltene som en anfægtelse af landsdelens danskhed,« forklarer han.

Museumsinspektøren tror ikke, at sønderjyderne er mere nationalistiske eller anti-tyske end gennemsnittet.

»Jeg kan ikke afvise, at der er nogle, som ikke bryder sig om det tyske på grund af besættelsen. Men dybest set tror jeg, at modstanden handler om, at man efter nogles mening ikke må sætte spørgsmålstegn ved, om Sønderjylland er dansk,« siger Carsten Porskrog Rasmussen.

Uwe Jessen fra BDN er overbevist om, at der i fremtiden vil komme tosprogede byskilte i Sønderjylland.

»De skal nok komme op. Der skal noget holdningsbearbejdelse til, men det går den rigtige vej. Hvis det kan lade sig gøre i dele af Europa, hvor konflikten mellem nationaliteterne er væsentlig større, kan det også lade sig gøre her,« siger han.

Samme opfattelse har museumsinspektøren, men hvis byskiltene skal blive en realitet, kræver det nogle fremsynede politikere, mener han.

»Man vise, at skiltene er en åbning over for det tyske mindretallet og en erkendelse af, at Sønderjylland har en historie med tyske elementer, men at det ikke ændrer ved, at Sønderjylland er en del af Danmark,« siger Carsten Porskrog Rasmussen.

Syd for grænsen indførte Flensborg tosprogede byskilte i 2008.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.