Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysk mand mand anholdt på Roskilde Festival: Filmede tissende kvinder

Flere videor af piger, der sidder på hug og tisser på Roskilde Festival, dukkede sidste år (2016) op på forskellige pornosites. Nu har politiet anholdt en mand, der var i besiddelse af fire timers optagelser af kvinder, som tissede.
Flere videor af piger, der sidder på hug og tisser på Roskilde Festival, dukkede sidste år (2016) op på forskellige pornosites. Nu har politiet anholdt en mand, der var i besiddelse af fire timers optagelser af kvinder, som tissede.

Midt- og Vestsjællands Politi fandt mandag en 49-årig tysk mand på dette års Roskilde Festival, der var i besiddelse af fire timers videoptagelser af tissende kvinder.

Det oplyser politiet i døgnrapporten.

'Kl. 1829 bemærkede politiet en mand, der opførte sig lidt unormalt og med interesse fulgte med, når kvinder satte sig afsides for at lade vandet. Politiet tog kontakt til manden, som var en 49-årig mand fra Tyskland. Politiet fandt ham i besiddelse af et skjult kamera, hvor ca. fire timers optagelser viste adskillige tissende kvinder på festivalens område.'

Den tyske mand er nu anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om blufærdighedskrænkelse og er ifølge kommunikationskonsulent ved Midt- og Vestsjællands Politi i Martin Bjerregard i politiets varetægt.

»Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvad han har forklaret, men nu skal nogle jurister finde ud af, om han slipper med en bødestraf, eller om han skal en tur i retten.«

Det er ikke første gang, at tissende kvinder bliver optaget og filmet på Roskilde Festivalen. Sidste år var der adskillige episoder med kvinder, der blev filmet, mens de tissede, og senere blev lagt på diverse pornohjemmesider.

»Det er ikke nyt for os, men det er første gang i år. Der er nogen tissetrængende kvinder, der ligesom mænd finder sig et grønt område, hvor de tisser, og så er der tilsyneladende nogen, der har den her fetich for at filme det, og måske selv bruge det eller sælge det videre.«

Politiet ved ikke, hvad den tyske mands hensigt har været og forholder sig blot til, hvad han har gjort.

»Men kvinder føler sig jo krænket. De aner intet om, at de bliver filmet, og derfor har vi den opfattelse, at der er tale om blufærdighedskrænkelse,« siger Martin Bjerregaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.