Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkisk folkeafstemning: Splittelsen stikker dybere end ja eller nej

De var nogle af de første indvandrere, da de kom til Danmark i 60erne. Nu har tyrkerne har været i landet i knap et halvt århundrede. Folkeafstemningen om udvidede beføjelser til den tyrkiske præsident Erdogan har blotlagt åbne sår, intern splittelse og politiske spændinger i det tyrkiske miljø i Danmark.

Tyrkere bosiddende i Danmark har taget en bus fra Randers for at stemme nej til Erdogan på den tyrkiske ambassade i Hellerup. Her møder de andre tyrkere, der også er kommet for at afgive deres stemmer. Lørdag den 8. april 2017.
Tyrkere bosiddende i Danmark har taget en bus fra Randers for at stemme nej til Erdogan på den tyrkiske ambassade i Hellerup. Her møder de andre tyrkere, der også er kommet for at afgive deres stemmer. Lørdag den 8. april 2017.

Nu, da bussen kører forbi Ringsted, har det efterhånden været en lang tur. Folk hviler sig i de sort-brune sæder, de fleste har musik i ørene, mens enkelte snakker lavmælt i en pærevælling af tyrkisk og dansk. Et stille grin lyder hist og her.

En halvfyldt bus er på vej fra Randers til den tyrkiske ambassade i København. I den sidder knap 40 herboende med tyrkisk eller dobbelt statsborgerskab. De vil stemme nej til den forfatningsændring, som den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan og regeringen har sendt til folkeafstemning.

Rundt omkring i bussen ligger hjemmelavede papir-skilte med valgslogans.

»Hayir'li Olsun,« står der på det ene. (Et tyrkisk ordspil, der både kan betyde »Må det blive godt/tillykke« og »Lad det blive et nej,«, red.)

»Gün Ola Hayir Ola!«, står der på det andet (Et tyrkisk ordspil, der både kan betyde »Må det blive en velsignet morgen« og »Må det blive Nej-dag«. Det har en religiøs undertone, red.)

Flere af passagererne var ude på en rasteplads i Slagelse, hvor de stolt viste skiltene frem. De er ikke bange for at vise, at de stemmer nej til Erdogan. Nej til diktatur, siger de.

Arrangøren bag busturen, Feramuz Acar, kan ikke selv stemme, da han kun har dansk statsborgerskab. Han er med for at støtte dem, der gerne vil stemme nej. Blandt andet fordi, han selv har familie i Tyrkiet.

»Jeg prøver at gøre noget godt for mennesker generelt. Vi skal alle sammen leve fredeligt sammen. Vi ønsker ikke diktatur i Tyrkiet,« siger han.

Alle, der er ombord i bussen, har betalt 100 kroner af egen lomme for transport til ambassaden i den nordligste udkant af København. Det er det eneste sted i Danmark, man kan stemme til valget i Tyrkiet.

Stemningen er træt, men ikke trykket. Afdæmpet, men ikke frygtsom. Det er ikke til at mærke, at der skulle være splittelse, uro og frygt i det tyrkiske miljø i Danmark.

Deniz, til højre, og arrangøren Feramuz Acar, til venstre, snakker i bussen på vejen fra Randers til ambassaden i København.
Deniz, til højre, og arrangøren Feramuz Acar, til venstre, snakker i bussen på vejen fra Randers til ambassaden i København.

Men da bussen triller ind mod ambassaden skifter stemningen karakter. Folk griner stadig, men nu med en snert af nervøsitet. På forreste række rykker flere sig ængsteligt i sæderne. En mand, der har sovet indtil nu, spejder intenst ud af vinduerne. »Vi frygter ikke noget,« lyder det insisterende fra den randrusianske Deniz, da Berlingske spørger, om han forventer, at det vil gå gnidningsfrit på ambassaden.

Feramuz Acar fortæller, at en af kvinderne gemte sig i bussen, da de andre gik ud på rastepladsen i Slagelse med skilte – hun skal nemlig til Tyrkiet til sommer, og frygter, hvad der kan ske.

Da gruppen træder ud af bussen, samler de sig tæt i en flok, og går den korte vej til ambassaden. Kun enkelte viser skiltene med valgslogans frem. Da de når frem til indgangen, bliver de samlet og gelejdet ind mod murene af en ansat fra ambassaden. Han beder dem, på tyrkisk, om at aflevere deres mobiltelefoner – har de den med ind, får de en bøde, lyder det. Om lidt skal de ind og stemme nej. Hvis alt altså går, som det skal.

Tyrkere bosiddende i Danmark har taget en bus fra Randers for at stemme nej til Erdogan på den tyrkiske ambassade i Hellerup. Her møder de andre tyrkere, der også er kommet for at afgive deres stemmer. Lørdag den 8. april 2017.
Tyrkere bosiddende i Danmark har taget en bus fra Randers for at stemme nej til Erdogan på den tyrkiske ambassade i Hellerup. Her møder de andre tyrkere, der også er kommet for at afgive deres stemmer. Lørdag den 8. april 2017.

Der var næstsidste stemmedag for tyrkiske statsborgere i Danmark lørdag den 8. april, da Berlingske var med til folkeafstemning på den tyrkiske ambassade. Søndag den 16 april skal de stemme i hele Tyrkiet. Ambassaden i København har efter sidste stemmedag bekræftet, at 11.363 tyrkiske statsborgere har stemt til folkeafstemningen på ambassaden i København. Der bor cirka 30.000 i Danmark, der er stemmeberettigede i Tyrkiet.

Åbne sår i det tyrkiske miljø

Berlingske har den seneste måned afdækket, hvordan det tyrkiske miljø i Danmark er splittet internt. Flere dansk-tyrkere er blevet angivet til de tyrkiske myndigheder som »landsforrædere« og »terrorister«. Der er oprettet en »stikkerlinje«, hvor tyrkere i hele Europa kan ringe og angive andre europæere med tyrkiske rødder direkte til det tyrkiske præsidentkontor. Danske skoler og gymmasier bløder elever, fordi de er blevet stemplet som terrorskoler med koblinger til Gülen-bevægelsen.

Konflikterne har rod i det fejlslagne militærkup i sommeren 2016. Efterfølgende beskyldte præsident Erdogan eksil-politikeren Fethullah Gülen for at stå bag kupforsøget. Siden da, er journalister, akademikere, politikere og skoler i Tyrkiet og resten af Europa blevet slået i hartkorn med terrorister under den meget vidtrækkende tyrkiske terrorlovgivning.

Tyrkerne kom til Danmark i 1960erne som en af de første store indvandrergrupper, og er siden blevet den største etniske minoritetsgruppe i landet. Der er over 60.000 personer i Danmark med tyrkisk oprindelse.

Debatten om indvandrere har i nyere tid kredset om somaliere, palæstinensere og pakistanere, mens særligt syrerne har trukket overskrifter på det seneste. Den store gruppe med tyrkiske rødder er længe fløjet under radaren. Nu har folkeafstemningen blotlagt åbne sår i den store tyrkiske gruppe i Danmark og det tyrkiske miljø er kommet i vælten igen.

»Folkeafstemningen har fået en meget negativt afsmittende effekt på den tyrkiske gruppe i Danmark. Den konflikt, der er opstået i efterdønningerne af kupforsøget har fået direkte og indirekte konsekvenser for danske borgere med tyrkisk eller kurdisk oprindelse. Der er skabt en ekstrem polarisering, som graver dybe kløfter mellem dem, der er med Erdogan og dem der er imod,« siger folketingspolitikeren Yildiz Akdogan (S), der selv har tyrkisk-kurdiske rødder.

»Konflikten har hele tiden været der under overfladen, men tidligere kunne folk godt mødes med dem, de politisk var uenige med. Det kan de ikke efter kuppet på grund af den retorik Erdogan har brugt. Mennesker, der har kendt hinanden i 20-30-40 år nægter at sidde ved det samme bord. Det kunne de sagtens for bare et par år siden. I dag er de nærmest ved at rive hovederne af hinanden,« siger Akdogan.

De politiske spændinger transcenderer grænser, lyder forklaringen fra den tyrkiske journalist og historiker Deniz Serinci.

»Den tyrkiske gruppe har taget splittelsen med fra Tyrkiet. Det centrale spørgsmål i Tyrkiet er ikke, hvad folk laver, som det er i Danmark. Det er: Hvor kommer du fra? Jeg synes, det er naturligt, at den store splittelse i Tyrkiet smitter af på folk i Danmark. Tyrkerne er ikke enige internt i landet, og det er de heller ikke i Danmark,« siger Deniz Serinci.

Til det seneste valg i Tyrkiet stemte lidt mere end 13.000 på den tyrkiske ambassade i København. Over halvdelen stemte på Erdogans parti AKP, mens den næststørste andel, cirka 30 procent, stemte på det kurdiske parti HDP.

»Det var først efter den væbnede krig med PKK brød ud i 1984, at folk i Danmark begyndte at gå op i, om de var tyrkere eller kurdere. Man skal huske på, at 45.000 mennesker er døde i den tyrkisk-kurdiske konflikt. Det påvirker også folk i Danmark,« siger Deniz Serinci.

»Det er spild af tid, at jeg kom hertil«

En efter en bliver nej-sigerne ført igennem sikkerhedskontrol og ind i ambassadens tætpakkede stemmelokale. Fem papkasser på højkant markerer grænsen mellem dem, der stemmer, og dem, der venter. Selv om stemningen er hektisk, og tonelejet højt, ser det ud til, at alle de knap 40, der har taget den lange tur, kan gå ind, stemme, og gå ud igen uden nogle problemer.

Deniz har netop afgivet sin stemme. Det gik problemfrit, siger han.
Deniz har netop afgivet sin stemme. Det gik problemfrit, siger han.

Men helt gnidningsfrit går det alligevel ikke. Da de samler sig ude foran ambassaden viser det sig, at der er to, der ikke har fået lov til at stemme.

En 18-årig mand, der gerne vil anonym, fordi han ikke føler sig sikker over for »Erdogan-tilhængerne«, bliver afvist af de valgforordnede, fordi han »ikke har oplyst tidsnok, at han har dobbelt statsborgerskab«. Det undrer ham, da han har haft dobbelt statsborgerskab fra fødslen.

»De ved jo godt selv, at jeg er en del af republikken Tyrkiet. De ved det i Danmark, hvorfor ved ambassaden det ikke? Jeg kan ikke gøre noget. Det er spild af tid, at jeg kom hertil,« siger han.

Der er kaos ude foran ambassaden, da flere forsøger at få svar på, hvorfor den unge mand ikke har fået lov at stemme. Diskussionerne bliver pludseligt afbrudt, da alles opmærksomhed retter sig mod en mand, der kommer spankulerende med et stort tyrkisk flag over skuldrene som en kappe. Da Berlingskes fotograf tager et billede af ham, vender han sig og sender lille- og pegefingeren til vejrs: et symbol på, at han støtter den nationalistiske organisation De Grå Ulve. Da Berlingske spørger ham, hvad han har stemt, lyder svaret prompte:

»Det er mellem Allah og jeg.«

Den udstrakte lille- og pegefinger er et symbol, der viser støtte til den nationalitiske organisation De Grå Ulve.
Den udstrakte lille- og pegefinger er et symbol, der viser støtte til den nationalitiske organisation De Grå Ulve.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.